Der findes lovende debuter, og så finder der helt og aldeles overbevisende debuter. Berlingskes egen teaterredaktør Jakob Steen Olsen anmeldte Pelle Emil Hebsgaards præstation i »Aladdin« med ordene: »Er der noget mere besnærende, noget mere jublende overgivent, end at overvære et vaskeægte gennembrud på teatret? Et af den slags, hvor en ung skuespiller overrasker alt og alle, med et talent, der lover godt for fremtiden? Sådan et får den unge musicalperformer Pelle Emil Hebsgaard på Fredericia Teater.«
»Jaeh«, svarer Pelle Emil Hebsgaard med et skævt smil på spørgsmålet om, hvad alle de flotte ord har betydet for ham, »nu kommer jeg jo fra sådan en midtjysk familie, hvor man forholder sig ydmygt til tingene, så jeg tager det hele ind og er enormt taknemmelig,«
Pelle Emil Hebsgaard udstråler en varm energi, der med lethed fylder et rum. Han har altid vidst, at han skulle »noget med en scene«. Om det skulle være film, teater eller musical, havde han ikke overvejet så nøje, før han i gymnasiet hørte om Fredericia Musicalakademi. Han kom ind i andet forsøg og har elsket de tre år på »akademiet«, der bød på langt mere end musicaltræning.
»Der er sådan en forestilling om, at vi bare går rundt og synger derovre, men vi lavede også Lars Norén-teaterstykker og alt muligt andet. Der er så meget mere i musicalgenren end »Sound of Music«, og det er spændende at arbejde med nye måder at skabe kunst, der kan give folk noget med hjem.«
Netop det at give folk noget med hjem, er vigtigt for Pelle Emil Hebsgaard.
»Jeg beder en lille bøn, inden jeg går på scenen,« siger han og ser et øjeblik helt forlegen ud. »I den bøn siger jeg, at det vigtigste for mig ikke er at have en stærk stemme, men at være et middel til at give publikum noget at gå hjem med. Hvis jeg kan røre publikum på en eller anden måde, de ikke lige regnede med, så er mit arbejde gjort.«
Pelle Emil Hebsgaard fik rollen som Genie takket være en god portion flabethed teateret ledte egentlig efter en 40-50-årig showdanser, men Pelle Emil Hebsgaard insisterede på at få lov til at give sit bud. Og fik rollen.
»Min attitude er sådan lidt »nu prøver vi«. Når jeg laver en rolle, er jeg ret fanden-i-voldsk. Jeg går bare ind og giver et bud, jeg kan bedst lide at gå all in.«
Den tilgang har indtil videre givet pote.
Efter de flotte roser for »Aladdin« ringer Pelle Emil Hebsgaards telefon regelmæssigt med nye tilbud, og han er bevidst om at prøve at vælge roller indenfor forskellige genrer, for at vise, at han både kan og vil andet end musicals. For tiden spiller han Balders blinde bror Høder i Folkteatrets opsætning af »Valhalla«, inden han til sommer gentager rollen som Genie denne gang i Operaen i København.
»Jeg vil ikke låse mig fast i kun at lave musicals eller komik. Jeg brænder lige så meget for film og speaks og dubbing og alt muligt andet. I den rolle, jeg spiller på Folketeatret, får jeg lov at være følsom og vred, og kan gå meget mere ned i detaljerne. Det er jeg vild med efter at komme fra »Aladdin«, der bare var phiiiiiiiiiw...« siger han med en armbevægelse, der signalerer fart over feltet.
»Jeg elsker at være entertainer, men jeg har også altid haft en dyb side.«
Den helt store drøm hedder Broadway.
»Jeg har lært at sætte store mål,« griner han, vel vidende at han lige har siddet og talt om midtjysk ydmyghed. »Selvfølgelig skal man have lidt selvtillid, det skal bare ikke være på den forkerte måde. Selvom jeg ikke bryder mig om det, så kræver branchen, at du har albuerne ude. Det er en svær balance.«
Til gengæld har han ikke noget problem med at »føre sig frem« på scenen.
»Det er noget helt andet. Når jeg står på scenen, glemmer jeg Pelle og hans tanker. For det er jo det vildeste kick i verden. Jeg elsker at stå på scenen!«
Og skulle Pelle Emil Hebsgaard blive lidt for »kæphøj«, som han udtrykker det, over den store succes, så kan han altid ringe hjem til sine forældre i Midtjylland. »Så siger min far: »Arh, træerne vokser ikke ind i himlen Pelle Hebsgaard«.«