Ligestilling og kønsdebat behøver ikke at være kedelig. Og derfor kunne en gruppe på ti toneangivende manuskriptforfattere i går aflevere et satirisk dokument, hvori de lister hele 40 klichéprægede måder at skildre danskerne på i film og serier.

Efter at der i et par år har verseret en diskussion, kickstartet af Det Danske Filminstitut, om, hvordan man bedst sikrer en større kønsbalance i filmbranchen, har nogle af parterne i diskussionen med manuskriptforfatterne i spidsen besluttet at se på, hvordan de to køn bliver fremstillet i film og TV-serier.