Krigen på elektronikfronten i Danmark koster udfordreren Power så dyrt, at selskabet har tabt hele sin selskabskapital og havde en negativ egenkapital ved udgangen af 2017, så det norske moderselskab har måttet sprøjte 622 millioner kroner ind for at sikre, at Power kan fortsætte.
Det fremgår af elektronikkædens årsregnskab for 2017, som netop er offentliggjort. Selv om omsætningen steg til 1.999 millioner kroner fra 1.429 millioner kroner i 2016, er underskuddet vokset til 138,3 millioner kroner mod 89,4 millioner i 2016. Og der er ikke udsigt til, at det vil ændre sig i den kommende tid.


