URSUF: Krigerne står skulder ved skulder i fire rækker. De hviler hænderne på tunge automatrifler. Nogle har fuldskæg og halvlangt hår. Andre står med glatragede isser under den bagende sol. Nogle er unge, andre ser ud til at være i halvtredserne.

Alle står de ret. Hagen er løftet og blikket rettet mod kommandanten, der langsomt skridter hen langs den brogede flok. Han standser.

»Ukraine leve!« råber han.

»Leve heltene!« svarer bataljonen, så det runger mellem murene på den støvede plads.

En af bataljonens helte ligger i en kiste foran dem. Han mistede livet to dage forinden i et slag uden for millionbyen Donetsk. Nu er han dækket af et ukrainsk flag. Det hvide ansigt er blottet.

»Sådan nogle som ham vil aldrig blot hvile. Han vil komme til den himmelske slagmark, hvor han vil fortsætte den krig, der foregår hos os på jorden,« råber kommandanten.

Igen svarer bataljonen som med én mund.

»Ære! Ære! Ære!« gjalder det.Krigerne ser ikke videre nedslåede ud, selv om de har mistet en kampfælle. Måske fordi de to dage forinden tog kontrol med en forstad til millionbyen Donetsk, de pro-russiske oprøreres højborg. Det skete sammen med det ukrainske luftvåbens 51. brigade. »Stormen på Donetsk er begyndt,« pralede krigerne på bataljonens Facebook-side midt under skudkampene i forstaden.

Slaget var en »101 procents succes«, siger kommandanten, Andrej Biletskij.

»De satte artilleri ind mod os. De sendte finskytter og mortérgranater, men vi standsede ikke. Det er forskellen. Vi standser aldrig,« siger Andrej Biletskij efter ceremonien for den faldne.

Bataljonen tog 30 fanger og dræbte »dusinvis« af oprørssoldater, hævder kommandanten.

Tætte bånd til højreekstreme

Det er ikke første gang, Asov-bataljonen, som Biletskijs mænd kalder sig, er med i front. I juni drev de egenhændigt oprørsstyrker ud af regionens tredjestørste by, Mariupol. For to uger siden tog de landsbyen Novij Svit syd for Donetsk i samarbejde med den ukrainske hær.

Asov-bataljonen er ikke alene om at deltage i militæraktioner sammmen med den ukrainske hær. I takt med, at krigen i det østlige Ukraine er gået ind i en afgørende fase, har korps af frivillige indtaget en central rolle i konflikten mod oprørsstyrker, der råder over både kampvogne, anti-luftskyts og pansrede mandskabsvogne.

Ukraines uforberedte hær blev i konfliktens første fase ydmyget af de russisk-støttede separatister. Siden har den langsomt fået samling på egne tropper hjulpet af de hastigt oprettede korps af frivillige fra hele landet.

Den såkaldte Dnjipr-bataljon, delvist finansieret af rigmanden Ihor Kolomojskyj, hævder at råde over 2.000 kampklare tropper. De frivillige har været med til at tippe balancen nord for Donetsk. Her har ukrainske tropper genvundet kontrollen med flere byer, som oprørerne i månedsvis forvaltede med krigsret, bortførelser og forfølgelse af ukrainsksindede.

Men nogle af bataljonerne, især Asov, har tiltrukket sig opmærksomhed af en anden årsag: Tætte bånd til nogle af Ukraines mest højreekstreme grupper.

En af de ledende folk fra den mere moderate Dnjipr-bataljon kaldte i sidste uge Asovs næstkommanderende for nazist efter en række antisemitiske kommentarer. Denne morgen fremviser en af soldaterne under ceremonien på basen ugenert en lyntakket SS-tatovering på halsen. Bataljonens officielle symbol, den såkaldte ulvekrog, der ofte bruges af nynazistiske grupper, vajer i gult og sort over soldaternes hoveder.

»Mener du den her?« spørger 23-årige Denis, en af de første soldater, jeg taler med efter ceremonien i den tungt bevogtede lejr ved Sortehavet.

Denis trækker op i uniformsjakken og viser sit bæltespænde, hvor samme symbol glimter.

»Jeg ser mig selv som nationalsocialist. Jeg var skinhead i mange år og havde problemer med politiet,« siger han.

»Men det er bare min holdning. Der er mange her, der bare er patrioter.«

De frivillige er en broget flok. Mange var aktive i de store demonstrationer mod Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj i december, januar og februar. Men for Denis, der er uddannet jurist, begyndte krigen, da Rusland annekterede den ukrainske Krim-halvø i marts. Det er ikke en krig mod russere – han er selv ukrainskfødt, etnisk russer – men mod den russiske præsident, Vladimir Putin, siger han.

»Jeg løb fra rekrutteringskontor til rekrutteringskontor. Vi var et sovende folk. Men langsomt er det gået op for vores landsmænd, at vi kæmper mod en invasion,« siger han.

Svensker leder kampgruppe

En gruppe tungt bevæbnede mænd tramper forbi på stien ved siden af. En kamphund lunter bagefter mellem de luksuriøse bygninger, der indtil for tre måneder siden udgjorde en sommerresidens ved Sortehavet for den nu styrtede præsidents familie.

Rygtet om de tungt bevæbnede nationalister her har bredt sig helt til udlandet. Den svenske ultranationalist Mikael Skillt har kæmpet blandt dem i tre måneder. Han er nu leder for en kampgruppe på 12 personer, der omfatter »rigtig mange« fra Europa, siger han.

»Da jeg var yngre, var jeg nationalsocialist. Nu kalder jeg mig nationalist,« siger Mikael Skillt, da Berlingske møder ham i lejren.

Den skæggede og tæt tatoverede soldat har tjent som finskytte i den svenske hær. Nu slynger en Midgårdsorm fra den nordiske mytologi sig op af hans venstre arm. Han kæmper for »den hvide race« og for et »frit Ukraine«, siger han.

»Intet sted er du så levende, som du er på slagmarken,« siger 37-årige Mikael Skillt.

Han siger, at han får 150 dollar om måneden for sin indsats. Efter Ukraine planlægger han at tage til Syrien for at kæmpe på diktatoren Bashar al-Assads side, eftersom det giver »rigtig gode penge«. Det er ikke pengene, der samler folk i Asov-bataljonen, hævder han.

»Vi kæmper for en sag,« siger han.

Også bataljonens ledelse tilhører den ekstreme fløj. Kommandanten, Andrej Biletskij, er leder af den »social-nationalistiske forsamling«, Ukraines største nynazistiske sammenslutning. På foreningens hjemmeside kan man finde et manifest, hvor Biletskij erklærer sig som modstander af demokratiet, kræver oprettelsen af et »Stor-Ukraine« og opildner til et »korstog mod den jødisk-ledede undermenneskehed«.

Bevægelsens »sorte eskadroner kæmper i den hedenske Asov-bataljon mod resterne af det moderne samfund«, liberale, kommunister og andre »undermennesker«, står der i et andet dokument.

Det vil Biletskij ikke tale om, da jeg møder ham. Men han bekræfter, at alt fra »nationalanarkister til nationalister, socialnationalister, nationale socialister« kæmper i hans bataljon.

»Vi kæmper ikke mod russere. Det er propaganda. Vi kæmper mod Putin,« siger kommandanten, der er klædt i sort T-shirt og militærbukser.

Bataljonen har siden april haft officiel status som en særlig politienhed under det ukrainske indenrigsministerium. Det skete blandt andet som et forsøg på at bringe de militante grupper under en form for kontrol. Alle frivillige, der vil bære våben, skal gennemgå en registreringsprocedure. Men ifølge Biletskij er kun omkring halvdelen af bataljonen faktisk registreret.

»Jeg ser det som en bureaukratisk forhindring for vores soldater,« siger han henkastet.

Det ukrainske indenrigsministerium afviser over for Berlingske at have kendskab til uregistrerede krigere. Over 3.000 er officielt registreret, og de har alle gennemgået træning og baggrundstjek, før de får udleveret våben, siger Anton Gerasjtjenko, rådgiver og talsmand for landets indenrigsminister.

»Det er ikke spørgsmålet i denne situation. Jeg vil i stedet foreslå, at I interesserer jer for, hvordan europæiske lande kan hjælpe Ukraine med at beskytte sig mod en invasion,« svarer han.

Han ser de frivillige korps som en nødvendig konsekvens af en krigssituation.

»Vi står i en situation, hvor folk spørger mig, om Putin sender invasionstropper i morgen. Vi kæmper mod en fremmed militærmagt. Der er bortførelser, terror, plyndringer og itusprængte broer,« siger Anton Gerasjtjenko.

»De får kamperfaring og rekrutterer«

Han afviser at have kendskab til nynazister eller udenlandske statsborgere, der kæmper i bataljonerne.

»Min holdning er den, at et menneske, der med våben i hånd beskytter sit land, er en helt,« siger Anton Gerasjtjenko.

Andre er mere bekymrede. Anton Sjekhovtsov, en førende ekspert i ukrainske og russiske højreekstremister, kalder det naivt at tro, at de 300-400 Asov-krigere blot kæmper for »ukrainsk uafhængighed«.

»De bevæbner sig selv, får kamperfaring og rekrutterer nye medlemmer,« skriver Anton Sjekhovtsov i en analyse.

Han påpeger, at den lille gruppe ekstreme krigere paradoksalt nok ligner deres erklærede modstandere, de pro-russiske separatister, hvis ledelse også er domineret af ultranationalister.

De tungt bevæbnede militante vil – selv efter en mulig afslutning på stridighederne i øst – udgøre et »alvorligt problem for hele landets fremtid«, sagde Andrej Filatov, vice-guvernøren i millionbyen Dnepropetrovsk, i sidste uge.

Ved det seneste præsidentvalg i maj høstede de højreekstreme under tre procent af stemmerne.

»Men nu er de bevæbnede,« sagde han.