Det holder ikke, når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på onsdagens samråd afviser at svare på detaljerede spørgsmål om sine relationer til såkaldte kvotekonger, fordi han anser forholdet for at være privat.
Det mener flere eksperter, som Berlingske har talt med.
Onsdag var statsministeren i samråd efter flere afsløringer i Ekstra Bladet, hvor det er kommet frem, at Lars Løkke Rasmussen har deltaget i en firmafest hos en storfisker, og at han har modtaget et sommerhusophold. Flere af fiskerne har også givet donationer til den velgørende fond Løkkefonden, som statsministeren i sin tid var med til at stifte.
Tidligere har Lars Løkke Rasmussen tydeligt kommunikeret til Folketinget, at han ikke havde relationer til kvotekonger. På samrådet afviste statsministeren, at han tidligere havde givet urigtige oplysninger, men han nægtede at gå i detaljer med sit forhold til de store fiskere, der giver donationer til Løkkefonden, fordi han anser forholdet for privat.
Bente Hagelund er jurist, ekspert i offentlig forvaltning og rektor ved Folkeuniversitet i København. Hun understreger, at i udgangspunktet er statsministerens korrespondance med fiskerne omfattet af offentlighedslovens adgang til aktindsigt. Men at der selvfølgelig er undtagelser for private forhold som familiære oplysninger eller oplysninger om sygdom. I andre tilfælde kan det være svært at skelne mellem privat og offentlige forhold.
»Men når det drejer sig om Lars Løkke Rasmussens relation til storfiskere, herunder John-Anker Hametner Larsen, der donerer store summer til Løkkefonden, mener jeg ikke, at der er tale om private forhold. Det er klart, at folk – og herunder erhvervsfolk – interesserer sig for Løkkefonden, fordi statsministeren har stiftet den og hans kone er formand,« siger Bente Hagelund.
Inden onsdagens havde statsministeren på forhånd afvist at svare på fem ud af seks spørgsmål. Spørgsmålene, som ikke blev besvaret, kredsede om eventuelle gaver og ydelser, som statsministeren måtte have modtaget fra de store fiskere.
Lars Løkke Rasmussen har i et brev til Folketinget henvist til, at spørgsmål om ministres privatliv kan afvises ifølge Håndbog i Folketingsarbejde, medmindre spørgsmålene også indeholder vigtige elementer af offentlig interesse.
Flere eksperter havde på forhånd allerede afvist, at denne skelnen gav nogen juridisk mening. Ifølge juraprofessor og ekspert i stats- og forvaltningsret Jørgen Albæk Jensen fra Aarhus Universitet skyldes det, at der er fremlagt oplysninger i sagen, som stiller spørgsmål ved Lars Løkke Rasmussens habilitet, og hvorvidt han har haft sammenfaldende interesser med kvotekongerne.
»Der er rigeligt til, at det er i offentlighedens interesse at få afdækket og ikke er en privat sag,« har juraporfessoren udtalt.
På samrådet fastholdt Lars Løkke Rasmussen dog, at der var spørgsmål, som han ikke ville svare på.
»Jeg har ligesom alle andre mennesker ret til et privatliv. Hvem jeg spiser med privat, hvem jeg besøger privat, hvem jeg bruger min fritid med, det er privat. Det afgørende er, at det ikke er styrende for min politik, og det kan jeg afkræfte. Det kan jeg garantere, at det ikke er,« sagde Lars Løkke Rasmussen.
Og som han sagde om kvotekongerne:
»Det kan ikke være meningen, at jeg skal give Miljø- og Fødevareudvalget en udtømmende liste over, hvor mange fiskere jeg har mødt. Det afgørende for mig er, at min relation til den pågældende person ikke er styrende for mig eller regeringens politik.«
Anne Skorkjær Binderkrantz er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, og hun mener ikke, at man firkantet kan adskille de to roller.
Professoren mener ikke, at man kan lave en skarp skillelinie, hvor Lars Løkke Rasmussen først deltager i møder med fiskerne om problemer med fiskekvoter som statsminister. Og efterfølgende holder et privat møde, hvor fiskerne donerer penge til en fond med tilknytning til Lars Løkke Rasmussen.
»I praksis kan man ikke skelne mellem statsministeren Lars Løkke Rasmussen og privatpersonen Lars Løkke Rasmussen. For interessenterne kommer det ud på et. Det er stadig statsministeren, man mødes med ved sponsorarrangementet,« forklarer hun om møderne i Løkkefonden.
Anne Skorkjær Binderkrantz påpeger dog, at der er forskel på at mødes ved et sponsorarrangement, og på at mødes med statsministeren på hans kontor i en halv time. Der er en anden omgangstone ved sponsorarrangementet, hvor man ikke kan tale lige så meget politik. Derfor handler møderne i Løkkefonden formentlig mere om at skabe kontakter, mener hun.
»Sponsorerne i Løkkefonden vil sikkert gerne støtte sociale formål, men det er også værdifuldt for virksomheder og interesseorganisationer at komme tæt på statsministeren. Hos donorerne til Løkkefonden er det helt sikkert en kalkyle, at de får mulighed for at møde statsministeren, og han opdager, hvem de er. For mange af donorerne handler det om noget så simpelt som at komme ind på statsministerens radar,« siger Anne Skorkjær Binderkrantz.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Løkke Rasmussen.
Læs mere fra Berlingskes gravegruppe her.
