Regeringen bør øjeblikkeligt droppe at konkurrenceudsætte den såkaldte myndighedsbetjening, som årligt sikrer flere universiteter store millionbeløb, mod at de yder forskningsbaseret rådgivning til regeringen.

Sådan lyder opfordringen fra flere forskere, eksperter og fagfolk. De reagerer blandt andet på afsløringer i søndagens Berlingske, hvor dokumenter viser, at ledelsen på fakultetet for Science and Technology ved Aarhus Universitet tilsyneladende var påvirket af frygten for at miste myndighedsopgaver. Det skete, da forskere skulle tage stilling til en kritisk rapport rettet mod universitetets egen rådgivning til regeringen om landbrugspakken.

Camilla Gregersen er formand i Dansk Magisterforening, som er faglig organisation for mange forskere. Hun har læst sagens væsentligste dokumenter og mener, at man fra politisk side »øjeblikkeligt bør stoppe disse udbud«.

»Det her forløb illustrerer, at politikerne lægger et indirekte pres på universiteterne ved at sende myndighedsbetjeningen i udbud. Dermed risikerer man en meget uheldig sammenblanding mellem forskningsresultater og økonomiske interesser. Vi stoler på den enkelte forskers uvildighed, men vi tager problemerne med disse udbud meget alvorligt, og vi mener, at samtlige politikere på Christiansborg bør tage det alvorligt,« siger hun.

Berlingske offentliggjorde søndag en række mail og SMSer fra Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet, som blev sendt i november 2017 omkring udgivelsen af den kritiske rapport om landbrugspakken. Flere forskere på Aarhus Universitet bakkede i første omgang op om kritikken, men tav efterfølgende, mens andre rettede et kritisk fokus på rapportens indhold. Universitetets modsvar blev formuleret i en redegørelse, som hjalp miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) på et samråd i Folketinget.

Allerede få timer efter at historien om rapporten blev offentliggjort en lørdag aften i november, indkaldte dekan Niels Christian Nielsen fra Aarhus Universitet en stor gruppe forskere til et »akut møde« på sit kontor søndag formiddag.

»Vi er nød til at kæmpe for Aarhus Universitet. Og det ser ikke godt ud,« skrev han om situationen inden mødet.

Efter mødet skrev dekanen endnu en mail til forskerne, hvori han understregede, at »selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil – der er mange, der gerne vil se os vingeskudt i den henseende«.

Risiko for svækket kvalitet af rådgivning

Heine Andersen er sociolog og professor emeritus ved Københavns Universitet og forfatter til bogen »Forskningsfrihed – Ideal og virkelighed«, hvori han bl.a. har undersøgt, hvordan ekstern finansiering på universiteterne påvirker forskningsfriheden.

Han mener, at det er på tide, at politikerne »dropper denne klemme på universiteterne.«

»Konkurrence er meget godt, men her indebærer selve konkurrenceudsættelsen en stor risiko for, at troværdigheden og kvaliteten af den rådgivning, som staten modtager, svækkes,« siger Heine Andersen.

Han mener, at emnet er væsentligt, fordi universiteterne rådgiver staten om emner af stor betydning for det danske samfund.

»Det svarer til, at domstolene konkurrenceudsættes i åben konkurrence med advokatkontorer og andre interesserede, og at politikerne har nogle interesser i, at domstolene afsiger bestemte domme. Man vil heller ikke sige, at sådan et system lever op til retssikkerheden, fordi domstolene vil få et incitament til at efterleve politikernes ønsker,« siger Heine Andersen.

Bente Hagelund, rektor ved Folkeuniversitetet i København og jurist med speciale i forvaltningsret, mener ligeledes, at Esben Lunde Larsen bør droppe konkurrenceudsættelsen.

Miljø- og Fødevareministeriet bruger årligt mere end 700 millioner kroner på myndighedsbetjening; i 2017 modtog Aarhus Universitet hele 394 millioner kroner.

Dekan Niels Christian Nielsen har afvist, at der skulle være tale om nogen form for pres på forskerne i sagen.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen har kaldt sagen for en »ikke-sag« og henvist til, at han har fuld tillid til, at myndighedsbetjening fra Aarhus Universitet er baseret på grundige faglige overvejelser.

Kaare Aagaard er seniorforsker ved Dansk Center for Forskningsanalyse på Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og har i flere år forsket i sammenhængen mellem forskningsfinansiering og forskningspraksis.

Han mener ligeledes, at »politikerne bør fjerne denne klemme på universiteterne« og peger på, at man kan gøre det ved at droppe konkurrenceudsættelsen helt eller ved på anden måde at afkoble diskussionen om konkurrenceudsættelse fra konkrete myndigheds-betjeningsopgaver.

Normalt forbinder man udbud med noget godt. Hvorfor gælder det ikke myndigheds- betjening?

»Man skal have tiltro til den rådgivning, som forskere giver videre til staten og politikerne. I denne situation får konkurrenceudsættelsen forskerne til at fremstå som aktører i et politisk spil, og det kan skabe mistillid til den rådgivning, som kommer ud,« siger Kaare Aagaard om situationen på Science and Technology på Aarhus Universitet.

Et spørgsmål om hundreder af millioner

Regeringen sender myndighedsopgaverne i udbud ud fra et begrundet ønske om at spare den offentlige kasse for udgifter. Berlingske har talt med forskere, der udøver myndighedsbetjening eller har fagligheden til det. De understreger, at universiteterne risikerer at miste viden, medarbejdere og faglighed i stort omfang, hvis de mister myndighedsbetjeningen på et givent område.

Lars Stoumann Jensen er professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet. Han har fulgt det seneste forløb om landbrugspakken tæt og understreger, at myndighedsbetjeningen aldrig skulle have været konkurrenceudsat, selv om han som udgangspunkt er tilhænger af udbud.

»Den store forskel fra normale udbud er, at myndighedsbetjening er ekstremt videnstung og bygger på mange års forskning og undersøgelser. Problemet er også, at staten udbyder i klumper på mange hundrede millioner kroner, så det enkelte udbud nærmest bliver liv og død for universiteterne. Jeg og mange af mine kolleger mener, at alle taber på denne situation. Taberne skal bruge ressourcer på at afvikle personale og aktiviteter, og vinderne skal bruge enorme ressourcer på at opbygge den viden og de faciliteter, der skal til for at varetage opgaven,« siger Lars Stoumann Jensen.

Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har spillet en nøglerolle i sagen om landbrugspakken og bl.a. fungeret som talsperson for forskerne ved Aarhus Universitet. Jørgen E. Olesen mener også, at konkurrenceudsættelsen på alle måder er uhensigtsmæssig.

»Der er tale om så store beløb for universitetet, at jeg – uanset om vi vinder udbuddet eller ej – reelt kommer til at søge om min egen basisbevilling. Beslutningen om konkurrenceudsættelser gavner på ingen måde samfundet,« siger Jørgen E. Olesen.

Skal du ikke bare sige det for at forsvare universitetets store bevillinger?

»Måske føler jeg lidt mere for det, fordi jeg arbejder her. Men jeg vil sige det samme i hvilken som helst anden situation. Vi udbyder jo heller ikke undervisningen inden for bestemte områder, når vi har akkumuleret ekspertise et bestemt sted. Og jeg har heller ikke kendskab til, at myndighedsbetjening er blevet konkurrenceudsat på nogen andre områder – ikke engang i andre lande,« Jørgen E. Olesen.

Berlingske har efterfølgende spurgt miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), om sagen på Aarhus Universitet giver nogen grund til at droppe konkurrenceudsættelsen:

»Nej, da de to ting intet har med hinanden at gøre,« udtaler han i et skriftligt svar.

De citerede mail indeholder grammatiske fejl. Berlingske har citeret indholdet ordret.

Læs mere:

Du kan læse den oprindelige artikel om den kritiske rapport om landbrugspakken her.

Du kan læse hele forløbet om landbrugspakken her.

Du kan læse mere fra Berlingskes gravegruppe her.