I november 2017 blev ledelsen ved Aarhus Universitet så bekymret over, at universitetets forskere offentligt støttede en ny rapport, at ledelsen kaldte til krisemøde og i en mail tydeliggjorde over for universitetets forskere, at man risikerede at tabe kontrakter med staten for mange millioner.
Samtidig var der intens korrespondance på alle niveauer mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet. Det viser en lang række mail og SMSer, som Berlingske har fået adgang til.
Og på få dage gik forskerne ved Aarhus Universitet fra at støtte den kritiske rapport om landbrugspakken til at indlede et modangreb på samme rapport. Den kritiske rapport var skrevet af forskeren Bjørn Molt Petersen og betalt af Danmarks Naturfredningsforening.
I sommeren 2017 varslede miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), at universiteternes kontrakter om såkaldt forskningsbaseret myndighedsbetjening på miljø- og fødevareområdet ville blive sendt i udbud. Flere eksperter har læst sagens dokumenter og vurderer, at mail og SMSer udstiller, at regeringen har skabt en problematisk klemme på universiteterne ved at sende de enorme myndighedsopgaver i udbud. For det konkrete forløb rejser tvivl om, hvorvidt man kan stole på udtalelserne fra universitetsforskerne, når de har været under så stort pres fra ledelsen, lyder det.
I november 2017 affejede minister Esben Lunde Larsen på et timelangt samråd i Folketinget, at der kunne være nogen sammenhæng mellem den bemærkelsesværdige zigzagkurs på Aarhus Universitet og universitetets frygt for at miste kontrakter med staten for op mod 400 mio. kr.
Sagens dokumenter viser imidlertid, at fakultetsledelsen ved Aarhus Universitet var særdeles bevidst om risikoen for at miste kontrakterne med staten. Den 26. november bragte Berlingske en historie om den nye kritiske rapport. Samme dag skrev Niels Christian Nielsen, dekan ved fakultetet Science & Technology, i en mail til en bred forskerkreds ved Aarhus Universitet, heriblandt de forskere, som i Berlingske støttede den nye rapport:
»Det drejer sig om vores faglighed, troværdighed, og selvfølgelig er vores evne til at vinde konkurrenceudsætningen på spil – der er mange, der gerne vil se os vingeskudt i den henseende.«
Herefter gik forskerne ved Aarhus Universitet i gang med at finde svagheder ved den nye rapport, hvilket blev en stor hjælp for regeringen.
Desuden viser sagens dokumenter tæt kontakt mellem Aarhus Universitet og Miljø- og Fødevareministeriet.
I de dage, hvor forskerne skiftede syn på den nye rapport, blev der udvekslet mere end 50 mail og SMS-er mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Aarhus Universitet om sagen, viser en optælling. Også korrespondance på højeste niveau. Rektor for Aarhus Universitet, Brian Bech Nielsen, sendte bl.a. personligt universitetets redegørelse om sagen til departementschefen i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard.
»Det er uholdbart«
Eksperter har læst sagsakterne og vurderer, at Aarhus Universitet var klar til at strække sig usædvanligt langt for at beholde myndighedskontrakterne.
»Det bør være åbenlyst for alle, at dette er uholdbart,« siger Heine Andersen, professor emeritus ved Københavns Universitet.
Kaare Aagaard, seniorforsker ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet, vurderer, at det samlede billede af korrespondancen kan rejse alvorlig tvivl om motiverne hos fakultetsledelsen på Aarhus Universitet.
»Det er hverken godt for offentligheden, universitetet eller det politiske system,« siger Kaare Aagaard.
Bente Hagelund, rektor ved Folkeuniversitetet i København og ekspert i forvaltningsret, hæfter sig ved, at ledelsen på universitetet var stærkt optaget af risikoen for at tabe millionkontrakterne med staten.
»Folketinget bør fjerne denne klemme på universitetet én gang for alle,« siger Bente Hagelund.
Lars Stoumann Jensen, professor ved Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet, fremhæver, at hovedpointerne om usikkerhederne ved en regnemodel bag landbrugspakken i Bjørn Molt Petersens analyse faktisk var korrekte, men aldrig blev taget alvorligt.
»Man kan spørge sig selv, om Aarhus Universitet ville have reageret på denne måde, hvis der ikke havde været den konkurrenceudsættelse,« siger Lars Stoumann Jensen.
Fokus var faglighed
Professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet har fungeret som talsmand for forskerne bag landbrugspakken. Han medgiver, at risikoen for at tabe de millionstore kontrakter har fyldt meget hos ledelsen på Aarhus Universitet, men afviser, at det har haft indflydelse på forskernes vurderinger: » Vi lader ikke vores faglige rådgivning påvirke.«
Dekan Niels Christian Nielsen fra Aarhus Universitet afviser enhver form for pression over for forskerne. Han ønskede alene at fokusere på »faglighed«, siger han. Om den direkte henvisning til konkurrencesituationen over for forskerne forklarer dekanen:
»Det skal forstås i den sammenhæng, at hvis vores faglighed og troværdighed ikke er i orden, så står vi svagt i forhold til den konkurrencesituation, som er en del af vores hverdag. Det gælder ekstern finansiering via fondsmidler, EU m.m., og det gælder naturligvis også de konkurrenceudsatte myndighedsopgaver.«
Miljø- og Fødevareministeriet oplyser, at ministeriet hverken har opfordret eller påvirket Aarhus Universitet til at lave en redegørelse i denne sag.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen skriver til Berlingske, at han har fuld tillid til, at den myndighedsbetjening, som Aarhus Universitet leverer, er baseret på grundige faglige overvejelser.
»Jeg har derfor også fuld tillid til, at universiteter og forskere agerer professionelt i deres virke og til enhver tid insisterer på deres forskningsfrihed og uafhængighed. Det er universiteternes adelsmærke,« skriver Esben Lunde Larsen.
De citerede mails indeholder en række grammatiske fejl. Berlingske har valgt at citere dem ordret.
LÆS MERE:
Du kan læse hele oprulningen af sagsforløbet på b.dk søndag kl. 08.00.
Du kan læse den oprindelige artikel om den kritiske rapport om landbrugspakken her.
Du kan læse om forløbet bag landbrugspakken her.
Du kan læse mere fra Berlingskes gravegruppe her.
