»Jamen, det er jo dagen før vores julefrokost«.

Udbruddet fik lov at hænge i rummet lidt mellem DF's pressechef Søren Søndergaard, næstformand Peter Skaarup og partileder Kristian Thulesen Dahl, dengang i august da statsminister Lars Løkke Rasmussen netop havde udskrevet folkeafstemningen om det danske retsforbehold.

DF-julefrokosten i Grøften er ikke en begivenhed man sådan bare flytter rundt på. Og hvorfor egentlig også gøre det, lød ræsonnementet fra Kristian Thulesen Dahl:

»Vi holder fast. Hvis det bliver et nej, så fester vi videre på Grøften. Hvis det bliver et ja, så har vi virkelig brug for de øl,« lød det.

Og sådan blev det. Dansk Folkeparti skal til julefrokost fra klokken 13, så hvis der skal føres politik på ryggen af aftenens nej, må det blive fra den tidlige morgenstund. Men ellers glæder DF-toppen sig i øvrigt over, at statsministeren har indbudt partierne til drøftelser på mandag. Drøftelser, som vil blive begyndelsen på en heftig diskussion om det mandat, regeringen skal have med til Bruxelles, hvor man i de kommende måneder skal forsøge at skaffe Danmark en aftale, der så godt som muligt kan gøre det ud for det medlemskab af Europol, som vi ellers står til at miste senest 1. juli 2017.

Kravet fra DF til statsministeren vil være enkelt og kan lyde nogenlunde sådan: Skaf en Europol-aftale, som sikrer Danmark et fuldt ud lige så godt medlemskab af politisamarbejdet, som vi har i dag.

»Vi har sagt meget klart, at resultatet må tages til følge, og at Danmark må forblive i Europol. Det er hvad vi forventer,« siger Kristian Thulesen Dahl, leder af Dansk Folkeparti.

Dansk Folkeparti er indstillet på, at forhandlingerne om den parallelaftale, som statsminister Lars Løkke Rasmussen nu skal iværksætte forhandlingerne af, vil blive hårde. Først skal EU-Kommissionen overbevises om, at det kan lade sig gøre. Det vil være den første fase. Herefter skal det estimeres hvor lang tid det vil tage. Tidsrammen er vigtig, for Danmark har ind til 1. juli næste år 2017, hvorefter Danmark ikke længere kan deltage i politisamarbejdet.

På sit pressemøde i aftes sagde statsministeren, at han allerede er i kontakt med EU's topfolk om sagen, men han konstaterede også , at nej-partierne med afstemningsresultatet nu står med et ansvar - uden dog at gå i dybden med synspunktet.

Peter Skaarup, næstformand i DF tager hellere end gerne ansvar, siger han:

»Vi vil meget gerne tage ansvaret for at holde regeringen fast på en række vigtige ting i de arbejde, der nu skal i gang med parallelaftalen. Vi har brug for at se en overbevisende plan, herunder en tidsplan, som man kan tro på. Det er et ansvar, vi vil tage meget alvorligt,« siger Peter Skaarup.

Dansk Folkeparti påpeger, at Thorning-regeringen havde forhandlet om en parallelaftale, og at den må kunne tages frem af mølposen.

»Regeringen behøver jo ikke nødvendigvis at starte fra nul. Om det er muligt at forstætte hvor man slap, er noget af det vi gerne vil have svar på,« siger Peter Skaarup.

Kristian Thulesen Dahl understreger, at Dansk Folkeparti ud over kravene til regeringens forhandling med EU-systemet om en parallelaftale også ønsker et mere langsigtet arbejde igangsat. Et arbejde, der skal føre til, at flere danskere kan genkende sig selv i den Europa-politik, som føres af Folketinget.

»Det er en diskussion, som nødvendigvis må tages. Den handler om hvordan man kan sikre en Europapolitik baseret på en langt bredere opbakning i den danske befolkning end det vi ser hver gang man har en folkeafstemning. Det sagde statsministeren ikke meget om på sit pressemøde. Tværtimod sagde han, at han var i gang med at tolke på, hvorfor danskerne havde stemt som de havde stemt. Jeg savner noget reflektion over, hvorfor den danske befolkning er spaltet i to så store dele hver gang man diskuterer EU. Hvis vi skal have det gjort anderledes, må ja-siden være villig til at komme nej-sidens argumenter i møde. Samtidig må man sikre, at man også er villig til at give køb på den stadig større grad af integration i det europæiske samarbejde for at få en bredere opbakning til Danmarks Europapolitik«.

Lars Løkke Rasmussen erklærer sig villig til at forhandle en parallelaftale og har allerede talt med EU's topfolk om Danmarks folkeafstemning. Er du ikke godt tilfreds med det?

»Jo. Jeg har jo hele vejen igennem opfordret til at hvis det blev et nej, så skulle respekten for det bestå i at man med det samme igangsætter forhandlingerne om en parallelaftale, som jo blev sat i bero, fordi Thorning-regeringen foretrak en folkeafstemning. Jeg er meget tilfreds med at det sættes i gang med det samme. Men det andet spor - en bredere opbakning til dansk europapolitik - det mangler, og det bidrager jeg meget gerne til.«

Du har nu vundet tre valg over Venstre (valget til EU-Parlamentet, valget til Folketinget og folkeafstemningen). Hvad betyder det i forhold til styrkeforholdet mellem dig og Lars Løkke Rasmussen?

»Jeg synes ikke, at man skal tolke sådan nogle ting ind i det her. Danskerne har stemt for eller imod at afskaffe retsforbeholdet, og det har de gjort. Det skal de have lov til at gøre uden at det har alle mulige andre konsekvenser i forhold til vores øvrige samarbejde i Folketinget. Jeg vil ikke forsøge at bruge det her særskilt til at sige, at nu skal vi en masse andre ting. Det her handlede om retsforbeholdet, og afgørelsen skal respekteres,« siger Kristian Thulesen Dahl.