Nakken bliver nu og da øm, når vi kigger op til toppen af de lodrette spir af kalksten, som for nogles vedkommende rager flere hundrede meter i vejret. Et par rovfugle kredser omkring en rede med æg, som de har udtænkt sig som frokost. Lige foran svinger nogle gibbonaber kådt i grenene, mens de halser løs.

Vi sidder i en langbåd, og skipperen, Anuwat, kender området her på Chiaw Lan-søen i Khao Sok-nationalparken som sin egen baghlomme og ved præcis, hvor han skal styre fartøjet hen for at høre gæsterne hvine af henrykkelse. Og hvinene er utallige. Skønheden er ufattelig, nærmest som at bevæge sig rundt i en fantasifuld og kunstnerisk opbygget naturkulisse.