Onsdag d. 17. juni

Vurdering af Demokratiets Aften på DR1

»Johanne Schmidt-Nielsen klarede sig bedst. Hun havde udstråling og aura og fremlagde sine budskaber klart og let forståeligt. Hun begrænsede sig til at komme med input der, hvor hun havde noget at sige. Det er en Guds gave for politikere.«

»Helle Thorning-Schmidt var næstbedst. Hun havde en rimelig begrænsning af person til person-debatterne med Løkke og holdt sig stort set til at gå ind i diskussionen på tidspunkter, hvor der var fornuftige indlæg fra Socialdemokraternes politik. Både Helle, Johanne og faktisk også Lars Løkke forsøgte at trække det store billede ind, og det bifalder jeg.« 

»Kristendemokraterne klarede sig dårligst, men det er synd at prygle på dem, der ligger ned. Konservative klarede sig også rimeligt ringe. Søren Pape malede med meget brede penselstrøg og fremførte sine pointer med et sardonisk smil. Det klæder ikke. Og så Liberal Alliance, der kører efter devisen: Så længe vi har det godt, så til helvede med resten. Det holder ikke i en moderne verden og for en moderne politiker.«

Tirsdag d. 9. juni

»Jeg synes, at det jeg har set og læst indtil videre er tyndt. Valgkampen er primært fokuseret på at love mest muligt uden noget som helst hensyn til, hvad der er realistisk, relevant, og hvordan man vil få råd til at gøre det. Det gælder alle partier, men med Alternativet i spidsen.«

»Der er en masse floskler, fine ord og løfter, men politikerne kommer ikke ned på jorden. De tror, at vælgerne er så dumme, at man kun får dem i boks ved at love utopier. Eksempelvis Alternativets forslag om en 30 timers arbejdsuge. Det lader sig ikke gøre, og folk ville kede sig ihjel.«

»Mit hjerte er konservativt, men det er nok ikke der, mit kryds kommer til at ligge. Jeg synes, de er intetsigende. Til gengæld har Enhedslisten gjort det rimeligt, og jeg synes faktisk også, at Samuelsen fra Liberal Alliance har haft nogle fornuftige udsagn. Det samme gælder DF. Jeg vælger nok dem, jeg har mindst modstand imod.«

Torsdag d. 28. maj

»Jeg er i tvivl, fordi jeg traditionelt er konservativ, men ikke længere synes, at jeg kan finde klare standpunkter i partiet. Der mangler profil, holdninger på vigtige områder og politikere, der tør at gå ud og sige, at vi må gøre sådan og sådan - også selvom det er upopulært. Det virker som om, at det er blevet vigtigere at fastholde sin position i Folketinget, til man kan få et job i erhvervslivet, end at tage hånd om de ting der skal sikre en sund økonomi og et sundt samfund i fremtiden.«

»Det vigtigste i valgkampen er, at nogle formår kombinationen af at leve efter evne og investere i fremtiden. Det synes jeg ikke, at der er nogle partier, der gør lige nu. Der har været en masse fine ord, men kun få er blevet til virkelighed, så jeg ønsker mindre taburetkamp og mere handling.«