Radikale har gjort det. Liberal Alliance har gjort det. Og Enhedslisten har gjort det. Vendt krise til succes og gjort spærregrænse-dans til fremgang i meningsmålingerne.
En gennemgang af samtlige politiske Gallup-målinger siden 1957 viser, at man skal passe gevaldigt på med at afskrive partier, bare fordi de i en periode har været i dyb krise. Dermed er der opmuntring at spore for SF, som i denne weekend holder ekstraordinært landsmøde efter en tid med formandsskift, medlemsflugt og et kaotisk farvel til regeringen.
På bare fire år er partiet gået fra 19,1 procents opbakning til 3,1 procent i den seneste Gallup, og partiet befinder sig nu i en af dets største kriser siden stiftelsen i 1959.
Grafik: Folketingets partiers op- og nedture siden 1957
Men selv om det altså ikke er sjovt at være folkesocialist lige nu og her, så betyder det ikke nødvendigvis, at begejstringen ikke vender tilbage. På et tidspunkt.
Se bare på Enhedslisten. Så sent som i 2009 lå Liste Ø i flere måneder under spærregrænsen og nåede et historisk lavpunkt på kun 1,2 procent af stemmerne. Fem år senere står partiet til 11 procent af stemmerne.
Krisen i Enhedslisten var allerede sat ind ved folketingsvalget i 2007, hvor partiet gik fra seks til fire mandater, tæt på spærregrænsen.
»Vi var i krise efter dét valg. Ingen tvivl om det,« siger Pelle Dragsted, mangeårig rådgiver i Enhedslisten og en af hovedarkitekterne bag partiets udvikling fra støvet protestparti til et mere kompromissøgende parti, som tilmed har stemt for finansloven.
»Vi blev opfattet som et ekstremistisk parti, der ikke var for almindelige lønmodtagere. Hovedopgaven var at gøre Enhedslisten til et alternativ, som almindelige danskere kunne genkende sig selv i,« siger Pelle Dragsted, som i dag er folketingskandidat.
For SF er opgaven en anden, mener han.
»SFs store udfordring er genvinde den tabte troværdighed. Partiet har ført en politik, som mange har opfattet som værende i strid med, hvad partiet står for. Det kommer til at tage tid at rette op på, og det kræver, at SF åbent siger, hvad de står for, siger Pelle Dragsted, som dog er overbevist om, at der er plads til et stærkt SF på venstrefløjen.
Det er politisk kommentator Hans Engell.
»Jeg er ikke i tvivl om at SF overlever krisen. SF har mange muligheder for at komme stærkt tilbage,« siger Engell og peger på, at SF har en pæn medlemskreds og en organisation med både bestyrelsesmedlemmer og regionspolitikere.
»Intern ro, klarhed over den politiske linje og nogle nye profiler i folketingsgruppen - dét kan sikre SF fremgang,« siger han.
Interaktivt: Berlingske Barometers vægtede gennemsnit af de politiske målinger
Samtidig forudser han, at Lars Løkke Rasmussen (V) bliver statsminister ved næste valg, og at det yderligere vil styrke SF at være i fuldtonet opposition til en blå regering. SF behøver altså langt fra at skulle lide samme skæbne som de partier, der måtte sige helt og aldeles farvel til Folketinget - for eksempel Centrumdemokraterne, Kristendemokraterne og Fremskridtspartiet.
SF klar til at begynde forfra
I SF er man klar til en ny start og et politisk ståsted betydeligt mere til venstre end Socialdemokraterne, forklarer partiets gruppeformand, Jonas Dahl (SF).
»Nu har vi fået en ny formand. Pia brænder igennem, har engagement og har en stærk leder. Og vi har skabt en vis ro i partiet. Så jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden.«
Er du overbevist om, at I får fremgang, mens Pia Olsen Dyhr (SF) er formand?
»Man kan sige det sådan, at vi kan ikke nå meget længere tilbage. Hvis vi gør det, så lukker og slukker vi som parti.«
