Mens SFs nyslåede formand, Pia Olsen Dyhr, allerede er løbet fra regeringens politik på flere områder som kontanthjælp, genop­tjening til dagpenge og lockout af skole­lærerne, så kræver det røde bagland i SF nu, at hun går meget længere til venstre.

Det viser en rundspørge foretaget af Berlingske Research blandt tillidsfolk bredt i partiet.

Et stort flertal på langt over 50 procent af de SFere, som har besvaret rundspørgen, ønsker, at partiet vender tilbage til gamle standpunkter om blandt andet betalingsringen i København for at finansiere billigere kollektiv trafik, afskaffelse af 24-års-reglen, længere dagpengeperiode, millionærskat for de højeste indkomster og øgede boligskatter for at finansiere mere velfærd.

Hele 78 pct. af de SFere, der har besvaret rundspørgen, erklærer sig »meget« eller »overvejende enige« i, at partiet bør arbejde for at indføre en betalingsring rundt om København for at finansiere billigere billetter i den kollektive trafik. En af dem er Anne-Mette Wehmüller, der er en af SFs fire spidskandidater til EP-valget.

»Der er masser af fordele ved en betalingsring – først og fremmest at vi får en ordentlig luft inde i København, men også at vi kan løse trængselsproblemet. Derfor er jeg ked af, at den faldt i regeringen, for jeg mener, at det altid har været god SF-politik,« siger hun.

Byrådsmedlem i Roskilde Birgit Pedersen (SF) er enig:

»Jeg mener, at SF skal begynde forfra og finde ud af, hvad vores kerneværdier er, og derfor havde jeg en fest, da partiet trak sig ud af regeringen. Der kunne betalingsringen være et oplagt sted at sætte ind. Vi gik til valg på at sætte priserne ned på den kollektive trafik, men siden har man ikke lavet andet end at sætte dem op – og der er betalings­ringen en stor fordel, fordi den kan skabe penge til det,« siger hun.

Olsen Dyhr: Betalingsringen er død

SFs nye formand har hele vejen igennem været en central del af spillet om den omdiskuterede betalingsring, der gav regeringen store problemer i valgkampen og de første måneder af regeringstiden.

Som transportordfører forsikrede Pia Olsen Dyhr op til valget i 2011, at bilisterne kunne være sikker på en ting: »Hvis regeringsmagten skifter, kommer den røde betalingsring meget snart,« som hun forklarede det til nyhedsbureauet Ritzau.

Senere stod hun som transportminister for at lægge ideen endegyldigt i graven, da hun erkendte over for Berlingske, at der »ikke er folkelig opbakning« til en betalingsring, og at den desuden vil være »voldsom dyr«.

Når Pia Olsen Dyhr her til formiddag indleder SFs landsmøde i Kolding, er det første gang hun som formand konfronteres med det røde bagland, der gang på gang har udvist store frustrationer over regerings­samarbejdet og de blå kompromiser.

Trods et ønske fra det store flertal afviser hun fortsat at genoplive betalingsringen:

»Betalingsringen er død. Men vi skal stadig gøre noget ved trængslen i de store byer. Vi skal have flere letbaner, vi skal have flere cykelstier, vi skal have hurtige busbaner, og vi skal også have opgraderet vores baner. På sigt er jeg heller ikke i tvivl om, at road pricing bliver en del af løsningen,« siger hun.

Historien var en helt anden historie for to år siden på Hotel Comwell i Kolding, hvor SFs formand Villy Søvndal blev applauderet efter sin åbningstale til SF-landsmødet. Stort set alle topfolkene omkring Villy Søvndal har i dag forladt SF og partiets bagland kræver nu et endelig opgør med alle de kompromiser, som Søvndals folk indgik.
Historien var en helt anden historie for to år siden på Hotel Comwell i Kolding, hvor SFs formand Villy Søvndal blev applauderet efter sin åbningstale til SF-landsmødet. Stort set alle topfolkene omkring Villy Søvndal har i dag forladt SF og partiets bagland kræver nu et endelig opgør med alle de kompromiser, som Søvndals folk indgik. Andreas Beck

Krav om flere værdipolitiske meninger

Landsledelsesmedlem Poul Overlund Sørensen er enig med det flertal i rundspørgen, som også ønsker at forlænge dagpengeperioden og øge beskatningen af boligejerne.

Han mener, at partiet med fordel kan arbejde på at kombinere de to forslag, så boligejerne finansierer bedre forhold for de ledige:

»Hvis folk mister dagpengene og dermed deres forsørgelsesgrundlag, så bør vi tage hånd om dem, og det betyder mere for mig end hensynet til boligejerne. Du kan sikkert finde nogen i Nordsjælland, som har det modsatte synspunkt, men det synspunkt deler jeg bare ikke,« forklarer han.

SFerne er også meget klare på, at de ønsker flere værdipolitiske markeringer af den nye partiformand.

Blandt andet er over 80 procent af de SFere, der har svaret, »enige« eller »over­vejende enige« i, at SF igen bør arbejde for at afskaffe 24-års-reglen.

Reglen er forhadt af mange SFere og står som topsymbolet på Dansk Folkepartis store indflydelse på udlændingepolitikken under ti års VKO-æra.

Partiet er ikke direkte tilhængere af 24-års-reglen, men tidligere SF-formand Villy Søvndal indgik i 2008 en udlændinge­aftale med S-formand Helle Thorning-Schmidt, hvor de besluttede at frede 24-års-reglen som et politisk stridspunkt.

Det var dengang et vigtigt led i at overbevise S-toppen om, at SF var regeringsdueligt.

Ifølge Serdal Benli, der genopstiller til SFs landsledelse, er det ikke realistisk at fjerne 24-års-reglen i denne valgperiode, men partiet bør klart markere, at den skal væk, så snart der er flertal:

»SF skal ikke være bange for at lave klarere værdipolitiske markeringer om eksempelvis 24-års-reglen. Der er ikke evidens for, at den virker, og den er diskriminerende. Det er værdipolitik for os, og det skal vi turde stå på,« siger Serdal Benli.

Bagland: FN skal med, hvis Danmark skal med

Et andet værdipolitisk emne for SFerne er muligheden for at intervenere militært i andre lande uden et mandat fra FNs sikkerhedsråd.­

Kun knap ti procent af de SFere, som har deltaget i Politikos rundspørge, er »enige« eller »overvejende enige« i, at SF kan støtte op om, at Danmark deltager i væbnede konflikter uden om FN.

SFerne tordnede da også i mange år mod Foghs enegang med USA uden om FN i Irak-krigen.

Derfor vakte det opsigt, da den danske regering som en af de første i verdenssamfundet meldte sig klar til at deltage i en aktion mod det syriske regime på grund af et giftgasangreb mod befolkningen i slutningen af august 2013.

Det endte som bekendt ikke med et militært angreb, men ifølge Serdal Benli var processen problematisk.

»Som jeg også sagde dengang, så frygtede jeg en ny Irak-krig, hvis nogle lande gik sammen om at bombe i Syrien. Jeg mener, vi bør være modige nok til have vores egen holdning i den type situationer, og fastholde det principielle i, at vi arbejder ud fra FN-sporet. Hvis SF nogensinde kommer i en lignende situation igen, så er FN-sporet en nødvendighed,« siger Serdal Benli.

Pia Olsen Dyhr er ikke meget for at give efter for presset fra baglandet. Hun peger på, at partiet endnu ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med 24-års-reglen efter næste valg, og hvad der skal ske med boligskatten, når skatteaftalen på området udløber i år 2020. Men selv om hun ikke erklærer sig enig i en længere dagpengeperiode, så er hun enig i, at der skal ske mere på området:

»Vi har lagt op til at gøre den midlertidige ordning permanent, som SF bl.a. fik presset igennem i regeringen sidste år, og hvor man blandt andet får to år dagpenge og et år på arbejdsmarkedsydelse, hvis man ønsker at tage en uddannelse. Men det også klart, at man er nødt til at finde en langtidsholdbar løsning på dagpengeområdet, og det er jo også det, som dagpengekommissionen skal lave,« siger hun.

SF-kender: Partiet skal passe

Ifølge Hans Mortensen, journalist på Weekendavisen og forfatter til bogen »Den røde tråd« om SFs vej til magten, er der mange i partiet, der hungrer efter at vende tilbage til en klassisk og mere venstre­orienteret position:

»Mange SFere er trætte af ansvarets åg fra regeringen og føler, at deres parti har været i et magtens fængsel, hvor man ikke kunne sige, hvad man virkelig mente. Nu er der igen frit spil til at sige, hvad man har af ønsker,« siger Hans Mortensen, som dog advarer den nye SF-top mod at give efter for presset fra baglandet:

»Der, hvor der er tale om nye sager, står de jo frit. Men der, hvor der er tale om at fortryde noget, de selv var med til at gennemføre i regeringen, tror jeg, at de skal være meget varsomme. Det er klogt nok at vælge et par sager ud, men så heller ikke mere, for så får de et problem med troværdigheden,« siger han.

SFeren Karsten Hønge blev landskendt, da han ankom til Christiansborg som vikar i SFs folketingsgruppe midt i det delvise frasalg af DONG Energy til finansgiganten Goldman Sachs. Med sarkastiske bemærkninger om, at han var blevet helt tør i halsen af alle partiets slugte politiske kameler og advarsel mod flere »højresvingsulykker«, var han med til at kickstarte debatten om SFs fortsatte regerings­samarbejde.

Han er enig med mange af synspunkterne fra SF-baglandet om blandt andet længere dagpenge og millionærskat, men han mener også, at synspunkterne kan have en pris. Ifølge Hønge kan SF ikke igen holde til at indtræde i en regering og gå imod røde løfter, som partiet har givet vælgerne.

»Vi skal være et parti, der har som ambition at komme i regering igen, men vi skal ikke blive så forblændet af magten, at vi igen sætter partiets overlevelse på spil. En ting er, at vi ikke leverer vores politiske valgløfter, men over lange stræk i denne regering har vi gjort det direkte modsatte af vores løfter, og det koster hårdt på tilliden hos vælgerne. Vi gik til valg på millionærskatten, men gjorde det direkte modsatte og lempede skatten i toppen. Vi ville gøre mere for den danske model og de arbejdsløse, men så gik vi ind og forringede dagpengene og kørte trepartsforhandlinger i smadder. Hvis man vil være i regering på den måde, så er man så politisk tonedøv, at man ikke fortjener at overleve. Sådan har jeg det også med regeringen; Den fortjener ikke at overleve,« siger Karsten Hønge.