»Den tabte generation,« blev de unge fra begyndelsen af 1990erne kaldt. Det var dengang, krisen sidst hærgede for fuld styrke, ledigheden toppede, og rekordmange unge stod med ledige hænder og hoveder. Men endte de unge fra dengang så som tabere, og blev de en generation uden nogen stor fremtid?

Det har AE-rådet undersøgt på baggrund af registre fra både Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet. Konklusionen er ret nedslående, hvorfor de over 50.000 unge under 29 år, der lige nu står uden job, også er i akut fare for at ende som tilskuere ude på samfundets udskiftningsbænk, mens de beskæf-tigede morer sig inde på spillebanen med gode job og pæne indkomster.

»De, som var langtidsledige i begyndelsen af 1990erne, har klaret sig rigtig dårligt på arbejdsmarkedet siden da,« siger senioranalytikere i AE-rådet, Erik Bjørsted og Mie Dalskov Pihl, der står bag analysen.

Mærket for livet

Både fem, ti og 15 år efter perioden med langtidsledighed tilbage i 1990erne havde de ramte en lavere beskæftigelse end dem, som gik fri af ledighed. Samtidig er betydeligt flere af de ledige fra 1990erne i dag på førtidspension, sygedagpenge eller uden for arbejdsstyrken på anden vis.

»Kun« 68 procent af dem, som var uden arbejde, da den alvorlige krise i begyndelsen af 1990erne lammede Danmark, er i dag i arbejde. Blandt unge, som styrede uden om ledighed i 1990erne, er det derimod 75 procent, som i dag er i arbejde.

»Selv 15 år efter at de unge var langtids-ledige, er der en tendens til, at de klarer sig dårligere,« siger Erik Bjørsted.

Også når det handler om at tjene penge og få en god indkomst, har 1990ernes unge uden job klaret sig dårligt. Det er et sted mellem én og to millioner kroner, deres livsindkomst er blevet lavere, viser undersøgelsen.

»Så det er dyrt for den enkelte at være langtidsledig. Men det er også dyrt for samfundet, som får en lavere produktion og velstand samt færre indtægter fra skatter,« siger Erik Bjørsted.

Dyrt for både samfund og person

Hvis en typisk dansker betaler 45 procent i skat af sin bruttoindkomst, er det et sted mellem 0,5 og én million kroner, som statskassen på denne måde går glip af, hver eneste gang én ung havner i ungdomsledighed. Oven i det kommer så udgifter til dagpenge og andre overførsler, fordi langtidsledige unge har en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet.

Chefkonsulent Erik Simonsen fra Dansk Arbejdsgiverforening er enig i, at det både er dyrt for samfundet og den enkelte at ende i ledighed.

»Har man først været væk fra arbejdsmarkedet i flere år, er det svært at vende tilbage. Det viser mange undersøgelser. Det er da også derfor, at der de senere år er lavet en række reformer, som skal forsøge at få folk ud i arbejde så hurtigt som muligt. Dagpengeperioden er således kortet af fra fire til to år,« siger Erik Simonsen.

Løntilskud kan være i orden i en kortere periode, vurderer Erik Simonsen, så de unge ikke helt mister tilknytningen til arbejdsmarkedet.

»Men det bedste på længere sigt er, hvis vi kan skabe gode rammevilkår for virksomhederne, så de opretter nye job. Her har Danmark et problem, eftersom vi har tabt flere private job under krisen end lande, vi normalt sammenligner os med. Så incitamentet til at drive virksomhed og have produktion her i landet skal gøres større, hvis vi for alvor skal have bragt arbejdsløsheden ned,« siger Erik Simonsen.

Erik Bjørsted frygter også, at en stor del af de nuværende unge, som står uden arbejde, vil blive mærket af det resten af deres liv.

»Der er risiko for, at unge uden job aldrig kommer ind på arbejdsmarkedet. Men selv hvis de skulle komme i arbejde, har ledigheden gjort, at de sandsynligvis mange år fremover vil sakke bagud i lønkapløbet,« siger han.

Skal den onde cirkel brydes, er der brug for vækst og nye job. Det kræver, at flere får en uddannelse, da viden og færdigheder øger velstanden og muligheden for at få et job.

»Ingen unge burde have lov til at gå ledige og være passive, hvis de ikke har en uddannelse. Muligheden for at få et arbejde er markant større, hvis man har en uddannelse. Under krisen er det især ufaglærte job, der er forsvundet, og mange af dem kommer formentlig aldrig tilbage,« siger Erik Bjørsted.