Indtil Martin Rosgaard fyldte 16 år, havde han aldrig talt med nogen uden for det fundamentalistiske kristne miljø i Vestjylland.

Barndommen i Videbæk gik med kristen børneklub, kristen juniorklub, Indre Missions ungdom, kristen friskole og siden kristen efterskole, hvor han sad klistret til skærmen for at se youube-videoer og høre podcast fra amerikanske megakirker, der overbeviste ham om at blive »kristen genfødt« i en grad, så han endte med at hamre kors i jorden langs med E45 i protest mod fri abort.