Forestil dig, at du ikke behøver at stå i kø eller have Dankortet op af lommen, når du handler i dit lokale supermarked. I stedet scanner du en app ved indgangen, tager de varer, du skal bruge, og går igen.

Glem den tanke. For der vil gå mange år, før de danske supermarkeder får en teknologi svarende til den, Amazon netop har præsenteret i sit nye supermarked i Seattle i USA.