Skrivebordet er klinisk renset for alt – end ikke det mindste støvfnug vil kunne finde ly her. Kontoret er sterilt og enkelt, 60er-agtigt. Formandskontoret hos Coop på Roskildevej i Albertslund emmer hverken af power eller hektisk mødeaktivitet.
Et kontor, der kan ryddes med kort varsel. For kontorets indehaver, Lasse Bolander, bliver 2018 afgørende for, om han kan fortsætte på formandsposten, eller om han taber kampen og bliver presset ud af formandskontoret.
Der er to udgange på Lasse Bolanders 2018. Enten taber han formandsvalget i april 2018 til en endnu ukendt kandidat, eller han vinder og kommer styrket ud af det seneste års tumult og mistillid fra baglandet. I så fald må det forventes, at de kritiske brugsforeninger i baglandet bakker op om deres formand og direktør – eller forlader Coop-fællesskabet. Andet giver ikke mening.
Lasse Bolanders ti år som formand har ikke været nogen perlerække af succeser. Finanskrisen kostede, Coop-topledelsen fejllæste efterfølgende markedet, og Coop er kommet bagud med investeringer i IT og ny teknologi. Her ligger en regning på to mia. kroner over de kommende år.
Det betyder, at også 2018 og 2019 bliver udfordrende med manglende vækst på top- og bundlinje. 2017 bliver ganske vist bedre end det katastrofale 2016. Med en forbedring af driftsindtjeningen (EBIT) på to-tre gange resultatet i 2016. Men så går det i stå igen, og Coop skal frem til 2020, inden frugterne kan høstes af de investeringer, der gøres i disse år.
Prispresset er accelereret generelt i branchen. Det har betydet, at Coop har måttet nedtone det skarpe fokus på det højtprofilerede madmanifest. Nu handler det i højere grad om noget så kedeligt som at banke priserne i butikkerne ned og skære i omkostningerne, hvis bundlinjen ikke skal bløde, og eventuelt lukke butikker.
Det risikerer at presse Coop og de i alt 1.200 butikker fra offensiven til defensiven. Det koster på selvtilliden og på Coop-ideologien.
Helt sådan ser Coop-toppen med formand Lasse Bolander og koncernchef Peter Høgsted næppe på det. Men skåret ind til foreningsbenet handler 2018 om overlevelse for Bolander og Høgsted.
Lasse Bolander bakker 100 procent op om sin direktør, men han afviser, at formand og direktør er en samlet pakke. Coop er nu på vej ud på en »forenklingsrejse«, som formanden udtrykker det. En forenkling for kunderne, hvor det skal være lettere at handle på tværs af Coops kæder – et koncept om »every day lowprice«.
Lasse Bolander er blevet kritiseret for at sidde både som formand i foreningen (Amba’et) og i forretningen Coop Danmark A/S. Men det ser han ingen grund til at ændre på. Derimod kommer han de utilfredse brugsforeninger i møde med diskussion af en ny struktur for de selvstændige brugsforeninger i 2018.
Eventuelt en ny fordeling af omkostningerne, eventuelt en løsere tilknytning til Coop og andet, som kan tilfredsstille oprørerne i baglandet. I så fald en helt ny måde at køre Coop-fællesskabet på og – set udefra – en rækken ud til de kampklædte, kritiske brugsforeninger.
Spørgsmålet er dog, om det løb er kørt. Oprørerne fastholder, at de vil opstille deres egen kandidat til formandsvalget i april 2018 i håb om at fælde Bolander. Det kræver, at de kan komme op med et markant kendis-navn, eksempelvis en politiker. Spørgsmålet er dog, om dette endnu ukendte kendis-navn vil stille op, hvis han eller hun ikke har sikkerhed for at vinde.
Det er uklart, hvor stor gruppen af utilfredse brugsforeninger egentlig er. 2018 bliver et enten-eller for Bolander. Svært at tro, at så stor en virksomhed som Coop kan køre videre med en arbejdende bestyrelsesformand uden den nødvendige power og gennemslagskraft i hele koncernen.
Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator