Selvfølgelig er der fokus på afkastet, men kunderne bør have fokus på det lange løb. Sådan er forklaringen fra Danske Banks chef for Wealth Management, Tonny Thierry Andersen, når han taler om den hidtidige udvikling for storbankens investeringssats June.
»Der er en høj kundetilfredshed med June – nu taler jeg ikke om afkastet, men om løsningen. Og vi kan se, at der er en stor andel af dem, der er inde og kigge, som også bliver kunder,« siger han.
June er en webløsning, hvor man kan investere helt ned for 100 kroner, og man kan til enhver tid sætte penge ind på eller trække penge ud fra sin investeringskonto. Ti spørgsmål, som blandt andet omhandler indkomst, risikoprofil og fremtidsforventninger, og så skulle man komme i gang med investeringerne inden for ti minutter. Afhængig af svarene anbefales én ud af fem forskellige profiler, som er sammensat af de udenlandske, passive indeksfonde, der er styret af investeringsrobotter, kaldet ETF.
Bagefter indeks
Men de fem forskellige sammensatte fonde har siden, de blev lanceret 4. november sidste år, ikke umiddelbart klaret sig forbløffende godt, sammenlignet med aktiemarkederne.
Den mest aggressive fond, June Opportunity, der indeholder 88,7 procent aktier, har således frem mod begyndelsen af august leveret et afkast på godt 12 procent. Og siden Danske Bank lancerede June i begyndelsen af maj, og danskerne bredt kunne investere, har fonden faktisk leveret et lille negativt afkast. De fire andre fonde har siden november leveret afkast mellem cirka to og otte procent.
Til sammenligning er C20-indekset steget med 20 procent. Det amerikanske S&P 500-indeks er steget med 18,5 procent, mens det samlede amerikanske Nasdaq-indeks er steget med 26 procent.
Det handler om afkast
Danske Banks Tonny Thierry Andersen erkender, at afkastet er afgørende, men mener dog, at tidshorisonten bør være længere, når man skal vurdere sin investering.
»I sidste ende handler det om afkastet for kunderne. Men det er de færreste, der i al alvor har blik for den enkelte måned, når de skal vurdere afkastet,« siger han og tilføjer:
»Tanken var at demokratisere investeringerne. Der er 800 mia. kroner på danskernes indlånskonti, som vi mener, bør kunne aktiveres.«
Kan du måske uddybe de 800 mia. kroner lidt mere? For der er vel også en god sum af de penge, som danskerne har stående til nært forestående ekstraudgifter eller eventualiteter?
»Man skal måske mere opfatte det tal som et slagord. Selvfølgelig er det ikke alle 800 mia. kroner, der skal investeres, men vi mener, at kunderne bør tage stilling til de midler, de har stående.«
Har opfyldt målsætning
Der er da bestemt også et pænt stykke vej endnu i forhold til at få aktiveret beløb hos danskerne i størrelsesordenen. Ved udgangen af juni var der således blevet investeret »mere end 120 mio. kroner« i Junes fonde, og selv om tallet stiger måned for måned, så er det ikke med raketfart.
»Ved udgangen af juni havde vi fået 8.000 nye kunder ind, og her ved udgangen af juli er der investeret 138 mio. kr. Allerede nu har vi opfyldt vores interne målsætning for 2017. Man kan sige, at det måske var en lav målsætning, men det er et nyt produkt og nyt territorium,« siger Tonny Thierry Andersen.
Sydbanks bankanalytiker, Mikkel Emil Jensen, sagde i forbindelse med Danske Bank og Nordeas halvårsregnskaber i slutningen af juli, at det virkede til, at Danske Bank havde fået en god start med June.
»Ligesom med Mobilepay kan det blive tilfældet, at det starter lavt for så virkelig at tage fart. Man kan sammenligne det med Mobilepay og Swipp. Selv om Swipp på mange måder egentlig var en teknologisk bedre løsning, så betød firstmover-effekten og kendskabet hos kunderne så meget,« sagde analytikeren dengang.
Kunder kan snart investere mere
Tonny Thierry Andersen henviser da også til, at man gerne ville ud på markedet med én version, som så kunne udvikles sammen med kunderne. Og at der er mere på vej. Blandt andet i forhold til den øvre grænse på investeringer, som i dag ligger på 300.000 kroner.
»Vi er kommet med den første version i foråret, men vi har ting i pipelinen resten af året og næste år, som skal udvikle June. Jeg kan allerede nu sige, at grænsen på de 300.000 kroner bliver øget. Nu skulle vi lige teste det af. Gennemsnitsinvesteringen er steget fra 2.900 kroner helt i starten til nu at være på 18.000 kroner. Men der er da nogle, som er oppe i nærheden af de 300.000 kroner, og den grænse vil blive øget senere i år.«
Netop den øvre grænse på de 300.000 kroner har fået kritikere til at pege på, at Danske Bank ikke tog skridtet fuldt ud med June, fordi man ønskede at forsvare sine mere lukrative aktivt forvaltede fonde, hvor gebyrerne er markant højere.
»Det ville være for defensivt et udgangspunkt at forsvare kerneforretningen. Nogle gange bliver man nødt til at kannibalisere sig selv, for ellers er der andre, som gør det,« lyder svaret fra Tonny Thierry Andersen, der tilføjer:
»June henvender sig til kunder, som vil have banken til at investere for sig. Andre kunder vil have en tættere rådgivning og så selv placere deres 10-20 mio. kroner i eksempelvis alternativer, private equity eller aktivt forvaltede fonde. June er en del af en samlet pakke, og nogle vil bruge den mulighed mere end andre.«
Togskinner på plads
Endelig mener Danske Bank-Bank direktøren, at June handler om mere end en digital løsning. At det er de første togskinner på et stort marked, som banken ikke vil komme for sent ind på, når det først tager fart herhjemme. Nemlig udbredelsen af de udenlandske, passive indeksfonde, ETF'erne.
»Det var også et bevidst strategisk træk fra vores side i forhold til ETF’erne. Det er ikke et spørgsmål, om de kommer til Norden, men hvornår. Vi kunne lige så godt være blandt de første til at udvikle en løsning på det område. I har set den første, men der er flere ting på vej,« siger han og fortsætter:
»Vi skal have lagt de rette togskinner. Det globale ETF-marked var i april måned på 4.000 mia. dollars. I USA udgør ETF’erne 25 procent af aktieomsætningen – i Europa ligger tallet på fem procent. Det tal kommer til at stige. Vi er en del bagefter i Europa og især i Norden. Derfor så vi en strategisk nødvendighed i at få lagt de togskinner ud. For der er et kundebehov, og gør vi det ikke selv, så er der konkurrenter, som gør det.«
Danskerne kan i dag selv investere i ETF’er via Nordnet og andre løsninger, mens BankInvest sammen med en række banker er på vej med sin udgave i form af Darwin i starten af det nye år. Det samme er Nordea.
»Jeg tror, at vi har ramt en nerve. Flere af vores konkurrenter har sagt, at de også er på vej med noget lignende. Vi er allerede i søen, og det er altid et godt udgangspunkt,« siger Tonny Thierry Andersen om konkurrencen.
