De dage, hvor Kinas økonomi voksede med tocifrede vækstrater, ser ud til at være ovre, fortsætter danske eksport til Kina derudaf. Kinas BNP voksede i 2013 med 7,7 pct. nogenlunde det samme som i 2012, og nogenlunde det samme, som den kinesiske regering ventes at melde ud som vækstmål for 2014.

Selvom det fortsat er en høj vækst, ikke mindst når man tager i betragtning, at Kina er verdens næststørste økonomi, har det alligevel skabt bekymring.

Flere analytikere venter tilmed, at BNP-væksten i 2014 kommer helt ned på tre til fire pct. Intet tyder dog på, at afmatningen i Kina har haft en negativ effekt på de mere end 500 danske virksomheder, som i dag er etableret i Kina.

I perioden januar til november 2013 voksede dansk eksport til Kina med 14 pct., mens importen fra Kina i samme periode faldt med én pct.

Dermed holder eksporten til Kina væksttempoet fra tidligere år, mens importen fra Kina er stagneret.

Det viser beregninger, som Berlingske Research har lavet på baggrund af de seneste samhandelstal fra Danmarks Statistik.

Mens faldet i importen først og fremmest skyldes, at importen af tøj og sko fra Kina er faldet kraftigt, delvist fordi danske tøjproducenter flytter produktionen fra Kina til lande, hvor produktionsomkostningerne er lavere.

Eksporten var de første 11 måneder af 2013 drevet af voksende eksport af medicin, fødevarer og ikke mindsk minkskind. Eksporten af minkskind ventes dog at falde igen i 2014, efter at den kinesiske efterspørgsel er dalet voldsomt.

Ifølge Glen Mikkelsen, der er direktør i DI Asia Base Business-service med base i Shanghai, står danske virksomheder ved et skillepunkt i Kina.

"Kina er på vej væk fra at være et land, som vi oursourcer produktion til, til at være et land, hvor vi skal sælge vores forbrugsvarer og serviceydelser. Det stiller virksomhederne over for nogle nye muligheder og åbner og for, at nye virksomheder, kan komme ind på det kinesiske marked, men det giver også nogle udfordringer," siger Glen Mikkelsen.

Forandringerne på det kinesiske marked og den aftagende økonomiske vækst, skyldes den aftagende vækst i Kina ikke kun vigende efterspørgsel, men er én udvikling, som de kinesiske politikere ønsker, og som ligger i de femårsplaner, som styrer Kinas økonomiske politik.

"Der er tale om et resultat af en bevidst politik fra den kinesiske regerings side gennem længere tid. Regeringen ønsker at komme de uholdbare vækstrater til livs og skabe mere bæredygtig økonomisk vækst drevet indenlandsk forbrug og af servicesektoren, frem for tvivlsomme investeringer og en status som billigt produktionsland. Det er den omstilling, vi er vidner til i øjeblikket," siger Glen Mikkelsen.

Ifølge Glen Mikkelsen kan resultatet af omstillingen af kinesiske økonomi allerede ses i praksis, blandt andet ved at produktionskapacitet i de industriområder i Kina, hvor udenlandske virksomheder får produceret deres varer, står ubrugte hen.

Til gengæld strømmer kinesere til den mange nye butikscentre, forlystelsescentre og restauranter, som skyder op i store og hastigt voksende byer, som Beijing og Shanghai.

Han frygter ikke, at den kinesiske økonomi bryder sammen inden for en overskuelig tidshorisont, men forventer, at Kina vil opretholde en vækstrate på et sted mellem 5,5 og 7,5 pct. i de kommende år.