SHANGHAI. Med jævne mellemrum har der i 30 år lydt dommedagsprofetier over den kinesiske vækst, senest fra storspekulanten George Soros, der kan analysere et problem og komme med løsningen på bagsiden af en kuvert. Men hver eneste gang har sortseerne fejlet.

Kinesisk økonomi kører derudad som en damptromle trods en række problemer som gæld, prisbobler, korruption og forurening. Kina er dog blevet et langt vanskeligere marked for virksomheder, der ikke sætter sig ind i forholdene.

2014 begyndte med nyheden om, at Kina sidste år overhalede USA som verdens største handelsnation på 237.000 mia. kroner i eksport og import. For udlandet er det ikke uvæsenligt, at importen steg med 7,3 procent.

Siden 2000 er den kinesiske samhandel blevet mere end otte gange så stor, mens den amerikanske kun er fordoblet. Også servicehandelen er steget markant, omend knap så meget, og den nåede sidste år op på 3.000 mia. kroner, og det er en af grundene til, at dansk vare- og serviceeksport er steget kraftigt de seneste år og mere end import-væksten.

Der er intet, der indikerer et fald i den kinesiske vækst. Alle økonomer venter, at Kina bliver større end USA inden ti år, målt på købekraft, og de seneste prognoser fra London-tænketanken CEBR forudser, at Kina overhaler USA i de faktiske tal for bruttonationalproduktet, BNP, i 2028. Bank of America Merrill Lynchs cheføkonom med speciale i Kina, Lu Ting, venter hverken en hård landing, en finans- eller en gældskrise.

Vækst på 7,5 procent

Den kinesiske regering venter en vækst på ca. 7,5 pct. i år, og den forventning deles af de fleste økonomer, omend Deutsche Banks cheføkonom for Kina, Jun Ma, forudser en vækst på 8,6 procent. Han overser ikke de negative elementer som prisboblen på boligmarkedet, lokalregeringers gæld og overkapacitet. Men han hæfter sig ved, at den nye regering med sin reformpolitik styrer økonomien med »jernhånd« og f.eks. vil sætte mere skub i en række industrier ved at lægge endnu mere vægt på private investeringer.

Det gælder f.eks. i medicinalindustrien, jernbanerne og den grønne teknologi. Mulighederne for danske virksomheder bliver altså bedre.

Den nye frihandelszone i Shanghai skal bruges for at gøre yuan mere konvertibel, så der kan skaffes mere privat og international kapital til de sektorer, der mangler kapital, ligesom finansreformer skal sikre billigere kapital til private virksomheder.

Risikofaktorerne

Men der er også risikofaktorer, især på boligmarkedet og i lokalregeringers gældsætning – det er i et vist omfang to sider af samme sag. I storbyerne koster en lejlighed i et højhus for en almindelig familie let to til tre millioner kr., og det er blevet et voldsomt problem for de yngre familier. Men selv ikke et dramatisk prisfald vil smadre økonomien, for boligerne er ikke nær så lånefinansierede som de vestlige. Udbetalingen er typisk på 25 pct., og tit betales en bolig kontant. Kineserne investerer heftigt i ekstra boliger som opsparing, og det er grunden til, at mange lejligheder står tomme.

Lokalregeringernes gæld er vokset dramatisk til 17.000 mia. kroner, fordi lokalregeringerne har investeret voldsomt i infrastruktur og offentlige projekter og prangende regeringsbygninger, og den samlede statslige og lokale gæld er nu på over 53 procent af BNP. Men det er lavt i forhold til EU-landenes gæld, og så er det altså en gæld i et land med fortsat ekspansion. Alligevel har landets statsrevisorer advaret om, at den lokale gæld kan komme ud af kontrol. Men hvis regeringen ville, kunne den lokale gæld betales i ét hug med valutareserverne, der har en værdi på 20.000 mia. kroner. Den styrke har intet vestligt land.

Lokalregeringerne har kunnet forøge deres gæld dramatisk ved smarte låneprojekter i statsbankerne, og det begynder regeringen i Beijing nu at skride ind overfor, og der åbnes for udviklingen af et obligationsmarked for lokalregeringer, så der bliver mere gennemsigtighed.

Også korruptionen er et voldsomt problem, bl.a. fordi bygherrers bestikkelse af lokale politikere har sikret dem jord og byggetilladelser med beskeden skattebetaling, og det har påvirket den offentlige planlægning i betydeligt omfang. Sidste år blev 182.000 politikere og embedsmænd straffet i bestikkelsessager.

Her er dynamikken

Det helt afgørende i de kommende år bliver den forstærkede satsning på markedskræfterne, der ifølge reformpolitikken skal være en »afgørende« faktor. Mindre og mellemstore privatejede virksomheders eksport og import steg sidste år med godt 20 pct., mens de store statsselskaber havde et beskedent fald. De private selskaber står for en tredjedel af udenrigshandelen.

Samtidig er kvaliteten hos kinesiske virksomheder steget så kraftigt, at de i stigende grad kommer på højde med vestlige selskaber. Kina satser på at blive en konkurrent til Airbus og Boeing.

Rådgivningsfirmaet KPMG forudser, at Kina vil stå for en tredjedel af verdens bilproduktion i 2020, og at urbaniseringen og bekæmpelsen af forureningen vil føre til en voldsom satsning på alternative transportmetoder og lettere og grønnere materialer. Kina vil nu selv bygge de hurtigtog, som tyske, franske og japanske firmaer har leveret kerneelementerne til.

Et svært marked

I det hele taget kommer udenlandske firmaer ofte under pres. Offentlige myndigheder kører kampagner mod udenlandske produkters overpriser, dels for at holde prisniveauet og de offentlige udgifter nede – for eksempel på medicinalprodukter – dels for at give forbrugerne mere tillid til kinesiske produkter.

Lenovo og andre producenter begynder for alvor at udfordre Apples og Samsungs dominans, men samtidig får udenlandske virksomheder også bedre muligheder, som med Apples aftale med China Mobile, der har verdens største mobilkundebase – 763 millioner kunder.

Det kinesiske marked er dog også blevet sværere. Nogle producenter af luksusprodukter som amerikanske Revlon og franske L’Oréal har trukket sig helt eller delvist ud af Kina. Det skyldes ikke, at der er noget galt med markedet, men de har ikke forstået at sælge produkter, der passer til kinesernes smag og til de flydende grænser mellem et premium- og et massemarked.

Desuden er kineserne troløse kunder. Derfor kan flotte og dyre butikscentre lide lukkedøden efter et år, hvis et nyt center rundt om hjørnet forstår at tiltrække kunderne. Derfor har en succesrig dansk kæde som House of Amber også måttet lukke butikker, når markedsvilkårene skifter, og være parat til at etablere nye butikker i nærheden. Det kinesiske marked er totalt anderledes end det vestlige. Det har Jysk og selv de største vestlige koncerner måttet sande.

Men samtidig betragter et stigende antal udenlandske koncerner Kina som deres største marked fremover, det gælder f.eks. Siemens PLM Software, og derfor investeres der massivt, og investeringerne kommer især fra virksomheder og lande, der virkelig forstår Kina: Sydkorea, Japan, Tyskland og USA. Samtidig ekspanderer mange kinesiske virksomheder i udlandet med investeringer og opkøb, som med Huaweis interesse i TDC og med opkøb i Tyskland og Storbritannien.

En international undersøgelse konstaterede for nylig, at kinesiske lønmodtagere er verdens flittigste. De forbruger mindre, end de tjener. Deres lønninger stiger mere end landets vækst. Der er sket en eksplosion i antallet af iværksættere.

I byen Foshan med syv millioner indbyggere er der en privat virksomhed for hver 20 indbyggere. Dén entreprenørånd kan ingen europæisk by matche. Det er en af grundene til, at dommedagsprofeter går galt i byen.