LONDON: Den britiske regering er fast besluttet på at være helt i front i den vestlige indsats for at imødegå Islamisk Stat, IS, i Irak. Det gælder også sikkerheden i de britiske gader, lyder det advarende fra premierminister David Cameron, der erklærer sig klar til at bidrage med, hvad der er nødvendigt. Indtil en vis grænse. Mandag forsøgte Cameron at balancere de seneste dages krigeriske udtalelser.
»Storbritannien vil ikke lade sig involvere i en ny krig i Irak,« sagde han på TV til BBC og understregede, at der ikke vil blive tale om britiske »støvler på jorden« i kampen mod IS.
»Vi vil ikke sende den britiske hær.«
Dermed trækker han det dilemma op, som også andre EU-lande og USA befinder sig i.
Mange er enige om, at der skal gribes ind nu, hvor der fortsat er en irakisk stat at støtte og ikke mindst en kurdisk hær at udruste med bedre våben for at tage kampen op med de islamistiske ekstremister, der kontrollerer store dele af Irak og Syrien og har udråbt et »kalifat«. USA har påtaget sig at hjælpe med bombeangreb, der mandag blev koncentreret om en strategisk afgørende, kæmpestor dæmning nær Mosul i nord, men præsident Barack Obama har også forsikret sin befolkning om, at der ikke vil blive sendt »kampstyrker« til Irak. Både USA og Storbritannien har dog de seneste uger sendt et mindre antal specialstyrker til Irak.
Britiske overvågningsfly patruljerer
Der er desuden sendt britiske militærfly af sted, som overflyver Irak og bidrager med efterretningsoplysninger, ifølge britiske medier formodentlig også til brug for de amerikanske bombetogter. Briterne har bidraget med flyleverancer af østeuropæiske våben, som den kurdiske hær har kendskab til i forvejen, og andre EU-lande undersøger mulighederne for yderligere våbenstøtte. Der er bare ikke nogen, der kan sige, om det vil være nok – og hvis ikke, hvad så? Avisen The Daily Telegraph efterlyste mandag på lederplads en klar besked fra Cameron om hans Irak-politik og især, hvad der vejer tungest: Det akutte behov for at gribe ind over for en alvorlig terrortrussel mod Vesten eller ulysten til en ny Irak-krig.
»Politikken med »ikke at ville have støvler på jorden« er svær at få til at passe med den presserende alvor i Camerons budskab,« lyder det i lederen, som også ønsker at vide, om den britiske regering med en hård linje vil opfordre andre NATO-medlemmer til at følge trop.
Indsats eskalerer
Den britiske premierminister har hidtil afvist at ekstraindkalde parlamentet fra sommerferie til en diskussion om Irak-indsatsen, som både konservative partifæller og oppositionsmedlemmer har opfordret til. I sidste uge forlød det, at briterne ville deltage i den »humanitære indsats« for at redde nødstedte civile.
Mandag konstaterede forsvarsminister Michael Fallon i et interview med The Times, at operationen kan tage måneder og ikke længere »kun er humanitær«.
Indtil videre kan de vestlige politikere trøste sig med, at støtten til især kurdisk militær ser ud til omgående at virke ved fronten. Der var mandag modstridende oplysninger om, hvorvidt de militante fra IS var blevet fravristet kontrollen med hele Mosul-dæmningen, men irakiske regeringskilder talte allerede om at fortsætte modoffensiven til Iraks næststørste by, Mosul, der i flere uger har været under ekstremisternes kontrol. Mosul-dæmningen leverer en stor del af elforsyningen til Irak, og ødelæggelse af dæmningen kan føre til enorme oversvømmelser, advarer eksperter. Det var mandag uklart, om risikoen for, at IS-styrker kunne sprænge dæmningen i luften, nu er væk.
Hvis det lykkes at bekæmpe IS i Irak fra luften og med våbenstøtte, er det ikke nødvendigvis »missionen fuldført« for Vesten. IS står særdeles stærkt i Syrien. Cameron har i weekenden erklæret, at den britiske regering er parat til »måske endda« at samarbejde mod Iran i kampen mod IS. Briterne og en række vestlige lande støtter moderate oprørere i Syrien, mens Iran derimod er tæt forbundet med regimet. Og med den libanesiske Hizbollah-milits, som EU nu kategoriserer som terror-organisation, blandt andet med henvisning til terrorangreb på europæisk grund.