Sjovt som stereotyper indimellem pludselig kan smuldre. Gennem mange år blev britiske konservative af danskere set som nogle underlige typer, som man bare ikke kunne forstå. Særligt når det handlede om deres store skepsis over for EU, var danskerne uforstående. Hvordan kunne deres modstand rettet mod det europæiske fællesskab stikke så dybt? Hvorfor havde de nok i sig selv? Hvorfor ville de ikke være europæere som os andre?

I dag er det lige modsat. Nu er det, som om Storbritanniens tidligere premierminister Margaret Thatchers berømte tale fra 1988 giver ekko selv i Danmark.

»Vi har ikke med held rullet grænserne for statens indflydelse tilbage i Storbritannien bare for at se dem genetableret på europæisk niveau gennem en europæisk superstat med et nyt dominerende centrum i Bruxelles,« lød det.

I dag er det hendes efterfølger, David Cameron, der står som national­staternes vogter. Ikke alene for mange af de danskere, der stemte nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet forleden. Men selv for danske toppolitikere, der kæmpede for et ja. Herunder statsminister Lars Løkke Rasmussen, der dagen efter sit store nederlag i selvransagende stil trak netop David Camerons EU-linje frem og antydede en justering af den hidtidige europapolitiske kurs.

»EU-samarbejdet bygger på et nærheds­princip, men det skal have mere næring og indhold,« skrev Lars Løkke Rasmussen på Facebook.

»Det er en af de ting, Storbritanniens Cameron har sat på dagsordenen den kommende tid. Og den dagsorden skal Danmark melde sig ind i!«, fortsatte Løkke med henvisning til de britiske forhandlinger for at få et nyt og smallere britisk EU-forhold, som Cameron vil sende til folkeafstemning.

Løkke skrev videre, at folkeafstemningen afslørede en »tillidskrise« mellem befolkningen og politikerne på Christiansborg:

»Løfter der ikke er blevet holdt, komplicerede problemer der er blevet forsimplet, politisk substans der er blevet til spin og proces, personsager der har fyldt for meget. Det tager jeg meget alvorligt.«

Statsministeren ønsker en »ny balance« i EU, og helt konkret åbnede han for en tidligere ophedet diskussion om, hvorvidt vandrende arbejdstagere i EU skal kunne sende danske børnepenge hjem til deres hjemland. Dette er Cameron også gået i front for i forhandlingerne med EU.

Men Venstre er ikke eneste parti, der signalerer en justering af den EU-politiske kurs. S taler også et behov for at »finde mere ind til den skepsis«, som den danske befolkning og en stor del af de socialdemokratiske vælgere har over for Europa, lød det fra partiets udenrigsordfører Nick Hækkerup fredag: »Vi har også talt meget om velfærdsturisme, og at det er muligt at tage sociale ydelser fra Danmark med til udlandet. Et problem, som EU har været med til at skabe, og hvor man slet ikke ser konturerne af en løsning på europæisk plan.«

Konkrete problematikker i forhold til EU, der uden tvivl vil bliver en stor del af diskussionen i forhold til at lande en efterlyst bred europapolitisk aftale.

Mandag indleder Lars Løkke Rasmussen sonderinger med alle folketingets partier efter nej´et. Umiddelbart dog kun for at finde en køreplan for hvordan Danmark nu skal komme med i Europol, inden Danmark ryger ud af det internationale politi­samarbejde i 2017.

Men Dansk Folkeparti vil naturligvis ikke stille sig tilfreds med dette. DF vil forlange en mere EU-kritisk linje, og Kristian Thulesen Dahl er bestemt ikke tilfreds med, at Venstre i sit regeringsgrundlag har skrevet ind, at Danmark skal være så tæt på »kernen« af EU som muligt, og at vi derfor ifølge regeringen skal have færre – og ikke flere – forbehold. Mål som udspringer af den såkaldte europapolitiske aftale, som Lars Løkke Rasmussen indgik i 2014 sammen med de andre ja-partier – S, de Radikale, SF og de Konservative. En aftale der ifølge Thulesen nu må skrottes, så en ny og mere skeptisk europapolitisk aftale kan strikkes sammen. En ny aftale som så bør have David Cameron og hans EU-skeptiske linje som forbillede.