Danmarks EU-politik skal tænkes forfra, så det ikke kun er de EU-positive partier, der bestemmer retningen for Danmark i det europæiske samarbejde.

Sådan lyder beskeden fra nej-partierne, efter at torsdagens folkeafstemning endte med et stort nej til at udskifte det nuværende retsforbehold med en tilvalgsordning.

»På et tidspunkt må det gå op for ja-siden, at vi har en ny virkelighed. De bliver nødt til at lytte til nej-siden i EU-debatten. Det er meget svært at komme udenom efter resultatet af folkeafstemningen i går,« siger Dansk Folkepartis gruppeformand og retsordfører, Peter Skaarup.

De overordnede linjer for Danmarks europapolitik er i dag fastlagt af Venstre, Socialdemokraterne, de Radikale, SF og de Konservative. I den seneste europapolitiske aftale står der, at »Danmark skal være så tæt på kernen af EU som muligt«, og at »Danmark skal have færre – og ikke flere – forbehold«. Men den linje kan ikke fortsætte, når befolkningen med et tydeligt nej stemte mod aftalepartiernes ja-anbefaling ved folkeafstemningen, siger Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper.

»Nu bør befolkningens EU-kritik blive taget seriøst. Vælgerne har hældt Lars Løkkes europapolitiske aftale fuldstændig af brættet. Han må starte forfra og sørge for, at flertallet også bliver repræsenteret. Det er ikke nok med den smalle drøftelse om Europol, han har indkaldt til,« siger hun.

Nej-alliancen relevant på ny

Hverken Dansk Folkeparti eller Enhedslisten kan fremlægge en færdig liste over, hvad der skal og ikke skal være med i en europapolitisk aftale, hvis de skal træde ind i den. Men Peter Skaarup har ét krav klar.

»Hvis vi skal gå med, skal vi have noget på spørgsmålet om velfærdssamfundet. Vi skal beskytte vores velfærdssamfund gennem optjeningsprincipper, så man skal være i Danmark i en rum tid, før man kan få fuld adgang til børnecheck, dagpenge og så videre,« siger han.

Både DF og Enhedslisten hiver den nej-alliance frem, som de sammen med Liberal Alliance og Folkebevægelsen mod EU skabte tilbage i august for at promovere et nej op til folkeafstemningen.

Nej-alliancens aftale, som er et modsvar til ja-partiernes, indeholder blandt andet krav om, at ændringer af EU-traktater, der betyder mere EU, skal til folkeafstemning, og at Folketinget skal have langt større adgang til dokumenter fra EU, end det er tilfældet i dag. Ifølge Pernille Skipper skal aftalens punkter »føres direkte ind i forhandlingslokalerne« om en europapolitisk aftale.

Linjen skal følge Storbritanniens

Nej-partiernes forventninger om en mere EU-skeptisk linje læner sig for DFs vedkommende op ad Storbritanniens ønske om mere suverænitet til de enkelte EU-lande.

»Danmark skal høste de gevinster, som Storbritannien opnår i sine forhandlinger,« siger Peter Skaarup.

Samme melding kom fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) torsdag på Facebook, hvor han oven på nej-resultatet skrev, at EU skal være slankere, der hvor de enkelte lande bedst selv kan løse problemerne:

»Det er en af de ting, Storbritanniens Cameron har sat på dagsordenen den kommende tid. Og den dagsorden skal Danmark melde sig ind i,« skrev han.