Danskernes markante EU-nej udløser nu et rivegilde blandt ja-partierne, der kan påvirke de kommende forhandlinger om en ny dansk europapolitisk aftale.
De Radikales leder, Morten Østergaard, klandrer således lederne af de to toneangivende ja-partier, Venstres statsminister Lars Løkke Rasmussen og S-formand Mette Frederiksen, for en skærpet EU-skepsis i kølvandet på det danske EU-nej, der får dem til at lyde som frustrerede ejendomsmæglere, der ikke kan sælge et hus på grund af et hul i taget eller en punkteret termorude.
»Selvfølgelig skal en ejendomsmægler huske at sige, hvis der er et hul i taget eller en punkteret termorude, men hvis han kun fortæller om hullerne i taget og de punkterede termoruder, så kan det ikke overraske nogen, at man har svært ved at sælge huset. Det er det grundlæggende problem med den EU-debat, der har været ført gennem længere tid,« siger Morten Østergaard.
Både før valgkampen og i timerne efter folkeafstemningen torsdag aften har Venstre blæst til EU-kritisk kamp mod bl.a. overimplementering og velfærdsturisme, ligesom Socialdemokratiet fredag bebudede en ny europapolitisk kurs, hvilket bekymrer den radikale leder med tanke på de forestående forhandlinger.
»Vi skal naturligvis respektere valgresultatet, men jeg kan være bekymret, hvis ja-partiernes svar på afstemningsresultatet er at fokusere på de ting ved EU-samarbejdet, som de ikke synes fungerer. For så forudser jeg, at endnu flere danskere vil lytte til politikerne og bliver mere skeptiske,« siger Morten Østergaard. Samtidig kritiserer flere af ja-partierne Løkke Rasmussen for at have tilrettelagt en for kort valgkamp fra regeringens side, der aldrig fik tilstrækkeligt tag i vælgerne.
Ligeledes endte ja-kampagnen med at pege i flere retninger, påpeger de Konservatives EU-ordfører, Rasmus Jarlov.
»Ja-fløjen havde stået sig godt ved at have kommunikeret mere ensrettet omkring asyl- og flygtningepolitikken. Vi havde en fuldstændig klar aftale om, at vi ikke kommer til at tilslutte os den fælleseuropæiske asyl- og flygtningepolitik, hvis det var blevet et ja. Det burde have været bedre afspejlet i valgkampen. Der var for meget forvirring,« siger han.
I et dobbeltinterview til Berlingske understregede Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (A) ellers en fælles garanti om, at Danmark aldrig vil gå med i en fælleseuropæisk asylpolitik, uden at danskerne forinden er blevet spurgt ved en ny folkeafstemning.
Uagtet den garanti er også Mette Frederiksen undervejs fra flere sider blevet kritiseret for at have været for lidt synlig i valgkampen, og mange S-vælgere er endt med at stemme nej trods Socialdemokratiets anbefaling af et ja.
Ny europakurs
Det skyldes imidlertid hverken manglende synlighed eller engagement, lyder det fra partiets udenrigsordfører Nick Hækkerup. Socialdemokratiet bebuder nu en ny europapolitisk kurs, der i højere grad kan favne den herskende skepsis også blandt S-vælgere.
»Der er et behov for at finde ud af, hvordan vi kan rumme den skepsis, der hersker også i vores vælgerskare. Det er den proces, der står foran os. Det er ikke kampagnen, der har været problemet, men en herskende grundskepsis til EU blandt mange danskere,« siger Nick Hækkerup.
Hos regeringspartiet Venstre mener EU-ordfører Morten Løkkegaard, at det for nemt er lykkedes nej-partierne at så tvivl om argumenterne for et ja.
»Nej-siden er lykkedes med at sandsynliggøre, at vi kan få en løsning, der er lige så god i forhold til Europol som ved et ja. Man vinder ikke en folkeafstemning om EU med rationelle argumenter, og så er man nødt til at tale til følelserne hos danskerne. Det har nej-siden været bedre til,« siger Morten Løkkegaard, der ser de forestående forhandlinger som helt afgørende for en fælleseuropæisk fremtid:
»Jeg er oprigtig bekymret for, at hvis ikke vi finder en ordentlig model og holder sammen på tingene, så kan vi komme til at opleve et Europa i forskellige hastigheder. Det er ikke det samme, som at det hele er brudt sammen om ti år, men der er grund til at rebe sejlene, for det er en kernestund for det europæiske samarbejde.«