Søndagsgåturen får en ny rute. Cykelturen fra Indre By til Københavns volde bliver nemmere. Og al færdsel mellem brokvartererne og Christianshavn behøver ikke længere kun foregå via den altid trafikerede Knippelsbro.

Til efteråret indvies tre nye gang- og cykelbroer i det inderste af Københavns Havn, og den fjerde ventes også at stå færdig i år. I alt 320 meter bro, der skal fungere som bindeled mellem hovedstadens indre og det christianshavnske kvarter mellem Sjælland og Amager. 320 meter med det klare formål at København skal synes mindre og være lettere at bevæge sig rundt i for byens mange trafikanter på to ben og to hjul.

Københavns Kommune står for de tre: Inderhavnsbroen, den trearmede Trangravsbro og Proviantbroen. Den fjerde, Cirkelbroen, har Nordea-fonden som bygherre.

Alle fire kan åbnes, og når de står færdige til efteråret, hvis tidsplanen ikke skrider endnu en gang, vil der i alt være ti oplukkelige broer i Københavns Havn. De er samtidig koryfæprojekter i udviklingen af havnen, fortæller hovedstadens stadsarkitekt, Tina Saaby.

»År tilbage var havnen noget, der delte København i to – i Amager og i hovedøen. Nu er den det, der binder København sammen, og den er noget, vi er fælles om. Her er broerne et vigtigt redskab til netop at få byen til at hænge sammen gennem havnen,« siger hun.

Broer som byrum

Byplanlæggere og eksperter kritiserede i søndagens Berlingske Københavns Kommune for ikke for længst at have formuleret en samlet vision for havnen som en oplagt rekreationszone med plads til københavnerne. Byudviklingen er nu ved at røre på sig, og de nye broer skal være katalysatorer, understreger stadsarkitekten.

»Broer fungerer ikke kun som bindeled men også som byrum. Spørger vi københavnerne, hvor deres yndlingssteder er i byen, nævner mange af dem broer. Det er en helt speciel oplevelse at stå midt på en bro og have udsigt ud over Københavns største byrum: havnen,« siger Tina Saaby.

Og med funktion som både byrum og bindeled skaber de nye broer gå- og cykelmuligheder stort set hele vejen rundt i havnen. Ambitionen er, at gåturen rundt om søerne kan suppleres eller erstattes af gåturen rundt om havnen.

En af kommunens største kritikere, professor i styring af megaprojekter ved Oxford University Bent Flyvbjerg, bifalder broerne som et godt skridt på vejen mod havnen som rekreativt byrum. Men han kalder det »pinligt« for Københavns Kommune, at det er private fonde, der har taget initiativ til dem – Inderhavnsbroen, Trangravsbroen og Proviantbroen finansieres hovedsageligt af et gavebrev på 165 millioner kroner fra A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal, mens Cirkelbroen er en gave fra Nordea-fonden.

»Mærsk kunne godt se, at Operaen ligger helt isoleret på Holmen. En nemmere vej derud kan nu komme resten af Christianshavn til gode, som har ligget som en »dead end« i lang tid. Området kan forhåbentlig inddrages til byliv,« siger han.

Beboere og sejlere har brokket sig

Broerne har desuden været udskældt af både beboere, der mener, de er ødelæggende for Christianhavns charme, og af sejlere, der er bange for, at de ikke vil åbnes ofte nok for de mange skibe, der dagligt sejler gennem havnen.

Arkitekterne bag har manet til ro og argumenteret for, at broerne er designet med et så minimalistisk udtryk, at de ikke konkurrerer med det farverige landskab på Christianshavn. Og Cirkelbroen får fem master, der til forveksling ligner skibsmaster, som falder ind i havnemiljøet, og som ifølge tegneren bag, den dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, skal minde folk om havnens oprindelige funktion som en ægte erhvervshavn fuld af skibe.

Sejlerne er stadig bekymrede. Også selv om den største af broerne, den 180 meter lange Inderhavnsbro, bliver Europas første skydebro, der bruger mindre energi end en klapbro på at åbne sig. Det har fået broens polske arkitekt, Cezary Bednarski, til at give den kælenavnet »kyssebroen«, for når den åbner sig, skydes de midterste brofag ind under de permanente brofag på hver sin side af midten, og når den lukker igen, ligner det, at siderne mødes i et kys.