Når regeringen senere torsdag præsenterer 12 punkter til at bekæmpe terror, så fokuserer den en milliard kroner store plan mest på terrorangrebet i Paris i januar.
Det mener Venstre, Dansk Folkeparti og de Konservative, efter de torsdag morgen har været til orientering om den nye terrorpakke i Statsministeriet.
»Der er ikke noget af det, som vi ikke kan se os selv i. Men det er åbenlyst, at det ikke er det fulde svar på de udfordringer, vi står i,« siger Venstre-formand Lars Løkke Rasmussen (V).
»Det, der fremlægges i dag, er svar på terrorhandlingerne i Paris. Der sagde vi, at truslen rykkede nærmere på, og at der skulle gives et serviceeftersyn, men inden det er blevet færdigt har vi så haft de forfærdelige begivenheder i Danmark.«
Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF), er enig.
»Hvis regeringen vil sige, at man dermed har tacklet udfordringerne, så vil jeg være meget skuffet,« siger Kristian Thulesen Dahl, der »håber, der kommer et andet step på« det politiske udspil.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) meldte efter terrorangrebet i Paris ud, at man ville se på, om den danske terrorbekæmpelse kunne optimeres.
SFs formand, Pia Olsen Dyhr (SF), er ligesom de borgerlige partiformænd enig i, at der mest er tale om initiativer, som fokuserer på terrorangrebet i Paris.
»Man må konstatere, at det, regeringen lægger frem, er en reaktion fra terrorangrebet i Paris og ikke så meget det i weekenden,« siger hun.
De Radikales leder, Morten Østergaard (R), erkender, at de 12 punkter hovedsageligt er udsprunget fra terroren i Paris. Men myndighederne skal have tid til et større overblik over hændelserne i weekenden, hvor to blev dræbt og fem politibetjente såret, før man politisk kan se på nye initiativer.
»Jeg synes, at man nu skal tillade politiet og myndighederne at gennemføre efterforskningen af, hvad der er foregået, og at man på den baggrund gør sig sine erfaringer. Og giver det anledning til initiativer, så må vi tage det op,« siger Morten Østergaard.