Som led i de nye antiterror-tiltag nedsætter regeringen et nyt terrorudvalg, der skal granske den danske indsats mod terror, erfarer Berlingske.
{embedded type="node/" id="ynodes_carousel"}
Udvalget får til opgave at undersøge, om de virkemidler, som efterretningstjenesterne til at bekæmpe terrortruslen, er effektive og stadig nødvendige, lyder det fra kilder i regeringstoppen. Udvalget skal også kigge på, om de eksisterende terrorlove rejser spørgsmål i forhold til retssikkerheden.
Udvalget bliver nedsat med det samme. Det er uvist, hvem der skal stå i spidsen for det.
Med nedsættelsen af udvalget lever regeringen dermed op til et løfte i regeringsgrundlaget fra 2011. Heraf fremgår det således, at regeringen vil etablere en kommission eller et udvalg »for at vurdere effektivitet og omkostninger i de hidtil anvendte virkemidler i terrorbekæmpelsen.«

