Den radikale leder og økonomi- og indenrigsminister, Morten Østergaard, melder nu klart ud, at han er indstillet på at gå langt i bekæmpelsen af terrorisme i Danmark. Det sker kort tid før, at regeringen forventes at fremlægge en række antiterror-initiativer som en direkte reaktion på terrorhandlingerne i først Paris og senest København.

Østergaard ønsker ikke konkret at afsløre, hvad det er for redskaber, man vil tage i brug. Men på forhånd siger han dog, at så længe der ikke er tale om generel overvågning af den danske befolkning, sådan som Dansk Folkeparti gjorde sig til talsmænd for i går, så er han klar til at gå langt, når det handler om at bekæmpe ekstremister.

»Min holdning er, at det er ekstremisterne, der skal mærke vores ånde i nakken, ikke alle de helt almindelige danskere. Derfor bliver det heller ikke med radikale stemmer, at der indføres masseovervågning, som DF foreslår. Men ligesom jeg var klar til at tage passet fra Syrien-krigere, er jeg også klar til at gå videre med nye redskaber og ressourcer til målrettet at imødegå reelle trusler,« siger Morten Østergaard til Berlingske.

Det Radikale Venstre har tidligere udtrykt stor skepsis over for de terrorpakker, som blev vedtaget i 00erne som modsvar på den voksende terrortrussel. Retssikkerheden var truet, lød det gentagne gange fra partiet, og under den nuværende regering har Morten Østergaard da også foreslået at nedsætte en terrorkommission, der skulle granske terrorlovene.

I dag siger R-lederen, at retssikkerhed stadig skal være grundlaget for alle skridt, man tager, men understreger samtidig det vigtige i, at man gør det nødvendige for at håndtere terrortruslen.

»Folk kan altid regne med, at vi radikale står vagt om retssikkerheden, men det vigtigste for mig som radikal leder er at få sagt, at når det gælder ekstremister, der går med overvejelser om at angribe Danmark – hvad enten det sker her som i weekenden eller de steder, vi har danske soldater – så skal de vide, at vi sætter alt ind på at få fat på dem, inden de gør alvor af truslerne,« siger Morten Østergaard.

Efter terrorangrebet i begyndelsen af januar mod det franske satiremagasin, Charlie Hebdo, bebudede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at hun ville bede myndighederne kigge på, om der er behov for nye ressourcer eller redskaber til at bekæmpe terror.

Siden har der pågået en intern proces i regeringen, hvor blandt andet de to danske efterretningstjenester, FE og PET, har budt ind med ønsker. Efter terrorangrebet i weekenden besluttede regeringen at fremrykke færdiggørelsen af de nye antiterror-initiativer, og ifølge kilder i regeringstoppen lagde man den allersidste hånd på pakken på et møde i regeringens hjertekammer, Koordinationsudvalget, i mandags.

Det er stadig uvist, hvornår regeringen løfter sløret for de nye initiativer, men ifølge kilder kan det måske allerede blive i dag, efter at regeringen har givet den orientering til landets otte partiledere på et møde i Statsministeriet klokken 8.30, som der er blevet indkaldt til.

»Vi er nødt til ikke at være naive«

Morten Østergaard vil endnu ikke svare på, om den konkrete indsats mod ekstremister, som han lægger op til, skal ske igennem eksempelvis øget overvågning af enkeltpersoner, der er under mistanke for at udgøre en reel trussel.

Men står det til Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, er det en mulighed, man skal gå til med et åbent sind. I går skrev han sammen med de tre øvrige partiledere i blå blok en kronik, hvori de oplistede fem overordnede krav til indholdet af en ny terrorpakke. Et af punkterne, der fremgik af kronikken, var, at myndighederne gennem brug af »moderne teknologi« skal få »bedre muligheder for målrettede initiativer«, »når advarselslamperne blinker«.

Men over for Berlingske gør han det nu klart, at han også er åben over for at give udvidede muligheder for at iværksætte personovervågning – eksempelvis ved at lempe det mistankekrav, der er i dag for at få en dommerkendelse.

»Jeg anerkender, at det her er et dilemma, som rammer særligt hårdt ned hos vi liberale. For på den ene side ønsker ingen et overvågningssamfund, hvor der er nogen, der kigger os over skuldrene hele tiden, men på den anden side ønsker vi også, at personer såsom den her gerningsmand (Omar El-Hussein, der stod bag weekendens angreb i København, red.) udsættes for en tættere overvågning. Dér ønsker jeg at markere et realistisk afsæt til den diskussion. Vi er simpelthen nødt til ikke at være naive,« siger han og understreger, at en eventuelt øget personovervågning skal »ske så målrettet som muligt.«

Lars Løkke Rasmussen ønsker dog ikke mere konkret at gå ind i en diskussion om øget overvågning, før han har hørt, hvad myndighederne eventuelt måtte have af ønsker. Han ønsker derfor heller ikke at svare på, om det efter hans mening skal være et ufravigeligt krav, at eksempelvis telefonaflytninger eller andre indgreb i den personlige frihed kun kan ske på baggrund af en dommerkendelse.

Skal overvåge uden dommerkendelse

Den sidste diskussion er hans kollegaer i den borgerlige lejr til gengæld allerede nu klar til at tage. For i Dansk Folkeparti lyder det fra gruppeformand Peter Skaarup, at man er klar til – »i lyset af den aktuelle sag« – at give efterretningstjenesterne mere ret til at overvåge uden en dommerkendelse.

»Vi mener, at man ikke altid behøver at skulle igennem domstolen, hvis en mistanke er til stede. Vi har tillid til, at PET kun gør sådan noget, hvis der er behov for det,« siger han.

I Liberal Alliance er opfattelsen den stik modsatte.

»Vi er indstillet på at øge overvågning af konkrete personer, som kommer fra radikale miljøer, men vi vil gøre det inden for rammerne af retsstatens præmisser, hvor man skal have en dommerkendelse,« siger politisk ordfører Simon Emil Ammitzbøll.