MOSKVA: Sabotage har afløst kampvogne og haubitsere som våben i konflikten i Ukraine.

To bølger af bombesprængninger ramte den sydlige del af landet i weekenden. De buldrede langt fra frontlinjen i øst, og målet var ikke militært. Målet var elmaster.

De første to sprængladninger flåede store huller i to master men væltede dem ikke omkuld. Den anden aktion var mere præcis. To master knækkede sammen og trak højspændingskablerne med sig i faldet.

Resultatet fik næsten to millioner mennesker snart at føle: Krimhalvøen gik i sort. Telefonnettet blev stedvist afbrudt, og der var udfald i vandforsyningen. Alle halvøens skoler og børnehaver var mandag lukket.

Det er en ny fase i den halvandet år lange konflikt i Ukraine, der ellers er stilnet af de seneste tre måneder.

Nu ligner det en krig om fornødenheder.

Rusland annekterede den ukrainske halvø sidste år, men den nu russisk-kontrollerede region er fortsat helt afhængig af at købe sin elektricitet i Ukraine. Netop dette skrøbelige arrangement var målet for de ukendte gerningsmænd, der stod bag bomberne.

Sprængningerne fandt sted nær en vejspærring, hvor ukrainske nationalister og proukrainske aktivister fra Krims tatariske mindretal i et par måneder har blokeret trafik mellem Krim og Ukraine.

De hyldede åbent bombeaktionen. Aktivisterne lod ukrainske flag vaje fra de itusprængte master. Og lørdag dannede de en ny blokade på stedet, så teknikere blev forhindret i at reparere el-ledningerne.

»I er æreløse! I støtter kollaboratørerne,« råbte en af dem til de bevæbnede politifolk, der forsøgte at bryde blokaden, viser en videooptagelse fra ukrainsk politi.

Rusland: En terrorhandling

I løbet af søndagen fik teknikere dog adgang til stedet. Alligevel er en snarlig genoprettelse af el-forsyningen langtfra givet. Dele af den ukrainske regering truede mandag med at gøre afbrydelsen permanent.

I Rusland blev bombeaktionen fordømt som en »terrorhandling« med en hel befolkning som ofre. Sergej Aksjonov, der sidste år blev udpeget af den russiske præsident som Krims nye leder, erklærede undtagelsestilstand. Hospitaler og andre vigtige objekter fik adgang til nødstrøm. I værste fald vil strømmen først vende tilbage i fuldt omfang i slutningen af december, når et nyt undersøisk kabel fra Rusland ligger klar, advarede Aksjonov.

Bombeaktionen udstiller det russisk-kontrollerede Krims paradoksale afhængighed af Ukraine. Vladimir Putin indlemmede halvøen i Rusland i marts 2014, efter russiske elitesoldater havde omringet ukrainske militærbaser og regeringsbygninger, og en folkeafstemning var blevet hastet igennem.

Den ukrainske regering betegner Rusland som besættelsesmagt og aggressor i krigen i det østlige Ukraine. Men Ukraines nationale elselskab har ikke desto mindre underskrevet en aftale om at levere strøm til Krim, en indkomst, det fattige Ukraine har hårdt brug for.

En alliance af ukrainske nationalister fra bevægelsen Højresektoren og tatariske aktivister har været blandt de mest højrøstede kritikere af den bløde linje. Lederen af den Krim-tatarske verdenskongres, Refat Tjubarov, skrev lørdag på Facebook, at Ukraine bør afbryde både handel og elforsyning til Krim i protest mod »målrettet forfølgelse af tusinder af tatarer« på Krim.

Revolutionær logik

Mandag opfyldte den ukrainske præsident Petro Porosjenko det ene af de to krav. Han formaliserede vareblokaden af Krim og beordrede regeringen at standse al lastbiltransport til halvøen. Krim er nu afhængig af forsyninger via skib fra Rusland.

Dermed bøjer Porosjenko sig for presset fra mere radikale grupper, siger Vladimir Fesenko, ukrainsk politisk kommentator fra tænketanken Pensa.

»Diskussionen har handlet om, at en række mere radikale kræfter har støttet denne blokade og forsøgt at få præsidenten til at makke ret,« siger han til Berlingske.

Regeringen har hidtil argumenteret med, at det er i Ukraines interessse at sælge el, vand og madvarer til Krim blandt andet for at bevare håbet om at genvinde kontrollen med halvøen.

»Men det er denne revolutionære logik, der har sejret: »Hvis ikke vi får ret, så gør vi det bare selv«,« siger Vladimir Fesenko om aktivisterne bag bombeaktionen.

Han frygter, at det vil gå ud over det i forvejen forfulgte tatariske mindretal på Krim, hvis konflikten eskalerer.

Sagen kompliceres yderligere, fordi Ukraine i vinterperioden er afhængig af gas fra Rusland. En energikonflikt med Moskva er risikabel.

Alligevel er det langtfra sikkert, at el-forsyningen bliver genetableret.

Foreløbigt er elmasterne ved at blive udskiftet. Men flere højtstående ukrainske politikere har truet med at gøre afbrydelsen permanent, hvis Rusland som varslet eskalerer den igangværende handelskrig.

Moskva har tidligere truet med et importforbud mod ukrainske madvarer fra nytår, hvis Ukraine implementerer den økonomiske del af en samarbejdsaftale med EU.

Hvis Rusland gør alvor af den trussel, så vil Ukraine afbryde strømmen til Krim én gang for alle, siger Ukraines indenrigsminister, Arsen Avakov.

»Det er ikke et spørgsmål om ødelagte linjer. Det er vores position,« siger han til nyhedsbureauet Unian.

Som for at understrege den pointe opfordrede landets premierminister, Arsenij Jatsenjuk, til at åbne en politimæssig efterforskning mod de personer, der har underskrevet el-kontrakten med de russiske myndigheder på Krim.