Hver dag dukker nyhedshistorier op i russiske og østeuropæiske medier, som er så sensationelle, at de flittigt bliver delt af brugerne på de sociale medier. Som nu historien fra forleden om, at vestlige arbejdsgivere, fuldstændigt ligesom cowboys, der brændemærker deres kvæg, er begyndt at indoperere en chip i deres ansatte. Der skal nemlig ikke herske tvivl om, at de tilhører deres virksomheder. Eller historien om, at 75 procent af denne verdens seriemordere er amerikanere. Eller den om, at amerikanerne er begyndt at evakuere krigere fra Islamisk Stat i Syrien, der er i fare for at blive slået ihjel af russisk Spetsnaz.

Men nu skal det være slut. EU har fået nok af alle de misinformationer, fordrejninger og hele og halve løgne, som den russiske propagandamaskine sprøjter ud ved hjælp af en hær af såkaldte internettrolde, der bliver betalt for at sværte Vesten og EU til i Rusland, de tidligere Sovjetrepublikker og på Balkan.

EUs fælles udenrigstjeneste har derfor nedsat en Task Force; East Stratcom Task Force, som gik i aktion for et par uger siden. Enheden udsender et ugentligt nyhedsbrev, hvor den samler de værste eksempler på misinformation fra diverse netbårne medier i øst. Dem er der så mange af, at enheden ikke kan finde alle eksempler selv, og derfor er afhængig af frivillige informanter. Chefen for enheden, den britiske karrierediplomat Giles Portman, der ifølge Politico.eu tidligere har varetaget EUs relationer til Tyrkiet, har angiveligt kun en stab på ni personer at styre rundt med. Fem af dem er russiskkyndige, udsendt og betalt af deres respektive udenrigstjenester; herunder den danske, som har bidraget med ruslandseksperten Jon Kyst.

Og den nye Task Force kommer ikke til at kede sig. For som man ser af de indledende eksempler, arbejder mange af netmedierne tilsyneladende ud fra det goebbelske diktum: Jo større en løgn er, jo nemmere bliver den troet.

De seneste uger har propagandaen således i høj grad søgt at overbevise offentligheden mod øst om, at Ukraine er i ledtog med Islamisk Stat. Man skulle tro, at det ludfattige Ukraine havde nok at gøre med krigen i Østukraine, der foreløbigt har kostet 8.000 døde, men nej – der er ifølge internettroldene ikke dét, ukrainerne ikke vil gøre for at hjælpe de hellige krigere i kampen mod Rusland. Eurasia Daily citerer militæreksperten Vladislav Sjurygin for, at Ukraine inden for de kommende tre-fire måneder vil levere et luftværnssystem til Islamisk Stat, så krigerne kan skyde de russiske bombefly ned. Og for en sikkerheds skyld formaner avisen læserne om, at ekspertens ord skam skal tages alvorligt: »Ekspertens formodninger fortjener opmærksomhed. For på trods af at Kiev officielt hævder, at man anser Islamisk Stat for at være terrorister, så står det klart, at hvis ikke myndighederne i Kiev direkte støtter Islamisk Stat, så modarbejder de i hvert fald ikke terroristerne, når de retter deres handlinger mod Rusland.«

Andre medier kan fortælle om, at det Ukrainske Nationale Sikkerhedsråd har besluttet at opstille bataljoner af frivillige soldater, der skal kæmpe skulder ved skulder med Islamisk Stat i Syrien. Mens endnu andre medier beretter, at trafikken også går den anden vej: Ukraine har indforskrevet en masse Islamisk Stat-krigere til at kæmpe mod de prorussiske oprørere i Østukraine.

Heller ikke Saudi-Arabiens indsats i Syrien går ram forbi: For nylig blev en saudisk prins, Abdel Mohsen bin Al-Walled Abdelazi, taget i lufthavnen i Beirut med henved to ton af rusmidlet Captagon, og den historie gik verden rundt. Nu kan et russisk medie så føje nyt til sagen: Det viser sig, at stofferne var beregnet til Islamisk Stats krigere, så de bedre kan kæmpe i Syrien. Og, oplyser mediet hjælpsomt; det er for øvrigt det samme stof, som amerikanerne brugte til at dope ukrainerne til at gøre oprør mod den forhenværende, prorussiske præsident Janukovitj på Majdan-pladsen. For amerikanerne er værre end Fanden selv. Var det monstro ikke dem, der hjalp Islamisk Stat med terrorangrebet på det russiske passagerfly over Sinai? For hvorfor skulle den amerikanske forsvarsminister, Ashton Carter, ellers advare Rusland om, at det vil komme til at fortryde sin støtte til Assad? Var det ikke det, Carter havde i tankerne? Det russiske netmedie Vesti.ru spørger bare.

Som man ser, foretrækker internettroldene at slå flere fjender med et smæk, Ukraine er i ledtog med Islamisk Stat, som er i ledtog med USA, som er i ledtog med Ukraine.... Russerne er mestre i linkage strategies, og hvis man hverken kan lide USA, Islamisk Stat eller Ukraine, så siger det sig selv, at de må være forbundne.

Men den nye Task Forces største problem er ikke engang, at løgnene er så stygge. Og heller ikke, at borgerne i Rusland og Østeuropa måske aldrig får kendskab til enhedens gratis, ugentlige nyhedsbrev, der er på engelsk. Nej, det største problem er, at russerne muligvis foretrækker at tro det værste om Vesten.

For som den russiske dokumentarist Leonid Parfjonov, der er manden bag stormende populære TV-krønikker om Sovjetunionen og det nye Ruslands historie, engang sagde til undertegnede: »Alle i Rusland, der vil have sandfærdig information, kan få det. Det er der bare ikke ret mange, som vil. Sandheden er alt for besværlig. I et autoritært system er det eneste, der sker, at du får ødelagt dit humør.«