Skibet »Mangyongbong« og dets passagerer fik en blandet modtagelse, da det forleden lagde til kaj i en sydkoreansk havneby. Om bord på færgen var 140 musikere og dansere fra det isolerede Nordkorea.

Klædt i ens rosenrøde frakker marcherede de i land på havnen i byen Mukho. Her bød de sydkoreanske værter gæsterne velkomne med blomster, buk og håndtryk.