Vandrende på motorvejene, på vej gennem pigtråd i Ungarn, stuvet sammen i togvogne, sovende i sportshaller, i løb over marker. De seneste ugers billeder af flygtningestrømmen i Europa sidder på nethinden. Og hvor nogen kun ser problemer, kultursammenstød og ghettoer, ser andre et nødvendigt bidrag til Europas økonomi, en investering og en revitalisering af det aldrende Europa.

Det afhænger af øjnene, der ser, og det er lige der – mellem de to anskuelser – at vandene skilles, og europæerne støder sammen. Ungarns premierminister, Viktor Orban, mod kommissionsformand Jean-Claude Juncker, Le Pen mod Hollande, Zenia Stampe mod Søren Espersen, Danmark mod Sverige. Er flygtningestrømmen en del af løsningen eller selve problemet, kontinentets redning eller undergang?

I sin State of the European Union-tale nøjedes Jean Claude Juncker i denne uge med at appellere til Europas moralske ansvar og sagde, at flygtninge altid har været en del af vores fælles kultur. Men det handler om meget mere end det. Om økonomi, kultur, samfundsmodeller og masser af følelser. Men først nogle tørre tal:

I 2025 vil hver femte i EU være over 65 år, og i Tyskland er der i dag et kæmpe behov for indvandring. Der vil om ti år være 6,5 millioner færre hænder til rådighed på det tyske arbejdsmarked. Skal arbejdsstyrken opretholdes, har man brug for en indvandring på omkring en halv million om året.

Til sammenligning regner tyskerne med i år at tage imod omkring 800.000 asylansøgere. Det er lige før, det går op.

»Vi kan tage imod 500 000 om året i flere år endnu,« sagde den tyske socialdemokrat og viceforbundskansler, Sigmar Gabriel, i denne uge.

I Danmark peger prognoserne i samme retning om end i lidt mindre målestok. Ifølge den seneste fremskrivning fra OECD skal beskæftigelsen øges med 250.000 personer frem til 2030, for at vi kan opretholde vores levestandard. De 100.000 ventes at kunne klares gennem reformer, hvilket betyder, at der er behov for at invitere yderligere mindst 150.000 ansatte til Danmark de næste 15 år. Og manglen på hænder mærkes allerede nu. Næsten hver tredje – tre ud af ti – af Dansk Industris omkring 10.000 medlemsvirksomheder har inden for det seneste år oplevet, at de ikke kunne få det personale, de søgte. Underdirektør i Dansk Industri Steen Nielsen siger:

»Det er et skræmmende højt tal, at så mange virksomheder helt konkret har stået i den situation. Det betyder, at mange virksomheder må sige nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe de folk, der skal til. Så manglen dæmper allerede væksten i Danmark dag. Og jeg er bange for, at det kan blive endnu værre fremover.«

Masser af huller at udfylde

Danske virksomheder importerer masser af af nye medarbejdere fra især Østeuropa, men kampen om dem er stor, og mange vil hellere til Tyskland.

Om flygtninge kan udfylde nogle af hullerne på arbejdsmarkedet og skabe en større ligevægt i aldersfordelingen afhænger helt af deres kvalifikationer og evne til at lære dansk. Dem, der som den svenske statsminister og den tyske forbundskansler hælder til at se dem som en redning, en investering, ser for sig et multikulturelt kontinent, der mere ligner det amerikanske.

Heroverfor står synspunktet om, at en alt for stor indvandring, vil vælte landene omkuld, skabe splittelse og konflikter. Tidligere udenrigsminister Per stig Møller sagde for nylig til Berlingske om den aktuelle strøm af flygtninge og migranter:

»Det er en folkevandring, der kommer til at ændre vores samfund, hvis ikke vi får styr på den. Hvis man tager så mange ind og tæller to generationer frem, så har man et helt andet samfund. Det er politikernes opgave at sørge for, at det folk, man kender, også er der, når man forlader sine poster. Vi kan ikke skifte folket ud. Det er ikke vores opgave, men at bevare folket, sproget kulturen, traditionen.«

I den modsatte lejr refererede Politikens tidligere chefredaktør Herbert Pundik i denne uge en række fremskrivninger, der viser at lande som Spanien, Grækenland, Italien, Østrig og Tyskland uden indvanding vil få deres befolkninger halveret de næste 50 år

»Der er mægtige menneskelige ressourcer bundet i folk, der er parate til at risikere livet for at forbedre deres vilkår. Frem for at anse flygtninge for en trussel mod vor velfærd, er der grund til at betragte dem som et aktiv, der med tiden vil bidrage til at sikre det,« skriver han i en klumme.

Hvad med integrationen?

Så det store spørgsmål er, om de flygtninge, der ankommer, kan integreres i det danske samfund og på det danske arbejdsmarked, så de bliver en gevinst. I dansk erhvervsliv er man klar til at tage imod asylansøgere i hundredvis. De falder så at sige på et tørt sted. Virksomhederne mangler arbejdskraft og vil gøre det i stigende omfang fremover – både den specialiserede, og den, der ikke er det.

I en rundspørge til Berlingskes toplederpanel svarer næsten hver tredje, at det er realistisk, at en nyankommen flygtning kan få job i deres virksomhed inden for et halvt eller et helt år. Og 78 procent siger, at det ikke er vigtigt, om den arbejdskraft, de ansætter, er dansk. De fleste svarer dog, at det er vigtigt, at de taler og forstår dansk.

Erfaringerne med integrationen i Danmark er ikke for gode. Om end det går bedre end for 20 år siden. En helt ny rapport fra Rockwoolfondens Forskningsenhed viser, at andelen af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere på kontanthjælp er faldet dramatisk siden 1994. Dengang var 39 procent af ikke-vestlige indvandrere på kontanthjælp. I dag er det 17 procent. Faktisk ligger andelen for efterkommerne på kontanthjælp i dag på næsten samme niveau som for gruppen af alle kortuddanende i den erhvervsaktive alder.

Centralt med tilgængelig arbejdskraft

Forskningschef i enheden Jan Rose Skaksen siger:

»Det generelle billede er, at det går bedre og bedre med at integrere indvandrere fra ikke-vestlige lande. Det er en integrationssucces på arbejdsmarkedet, som er ret dramatisk.«

Men ser man specielt på de syrere, der er i Danmark i dag, så klarer de sig markant dårligere på arbejdsmarkedet. Deres beskæftigelsesfrekvens er kun halvt så stor som resten af de ikke-vestlige indvandrere.

Årsagen til successen er ifølge Skaksen dels det økonomiske opsving i 00erne og det store fokus, der i Danmark har været på at få indvandrere ind på arbejdsmarkedet. Siden midten af 1990erne er der vedtaget en stribe reformer og arbejdsmarkedstiltag med det formål at få en bedre integration.

»Det kan være en hæmsko for et opsving, at virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Og en rig tilgængelighed af arbejdskraft kan holde gang i et opsving,« siger Jan Rose Skaksen og peger på, at mange indvandrere i dag udfylder job i eksempelvis servicesektoren, som det kan være svært at rekruttere danskere til.

Torben Tranæs, forskningsdirektør i SFI, siger, at beskæftigelsesfrekvensen blandt indvandrere ganske vist er steget betydeligt, men den ligger fortsat alt for lavt og betyder, at indvandrere under et udgør en stor omkostning for det danske samfund. Beskæftigelsen for ikke-vestlige indvandrere ligger i dag på omkring 55 procent, men skal helt op på omkring 75 procent for at regnestykket går i nul. Det skyldes, at den skattefinansierede danske samfundsmodel er meget dyr i overførselsindkomster og andet for dem, der ikke er i arbejde. Til gengæld er samfundets skatteindtægter høje for dem, der er det.

De tre vigtigste forskelle mellem indvandrere og etniske danske på arbejdsmarkedet er, at indvandrerkvinder har en betydeligt lavere beskæftigelsesgrad, de er ringere uddannede, og mange med flygtningestatus har en lavere beskæftigelse end øvrige med ikke vestlig baggrund på grund af sygdom og psykiske lidelser.

»Hvis man tager de tre faktorer ud, er forskellen mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere ikke ret stor. Det gør det nemmere at forstå, men ikke mere velfinansieret,« siger Torben Tranæs.

Veluddannede syrere

Han forstår godt, at erhvervslivet gerne vil have en større arbejdsstyrke at tage af.

»Men skatteyderne har en lidt anden interesse end virksomhedsejerne. De skal have god arbejdskraft og helst i rigelige mængder, mens skatteyderne bliver nødt til at skele til, at vi har et system, hvor vi forsørger dem, som virksomhederne ikke ansætter. Der er ikke helt sammenfaldende interesser.«

Fra mange sider er det blevet fremhævet, at netop syrerne er særligt veluddanende og derfor kan udgøre er potentiale for erhvervslivet.

En ny rapport fra konsulentfirmaet LG Insight konkluderer, at syrerne faktisk er ivrige efter at komme i gang med at arbejde i Danmark, gerne vil klare sig selv og har gode forudsætninger for at få et job.

Firmaet har gennemført kvalitative interview med 46 nyligt ankomne asylansøgere i seks forskellige kommuner. Conni Gripping, som er konsulent og partner i LG Insight, tager forbehold for om dem, der nu kommer til Danmark, ligner dem, der kom for et år siden.

»Men dem, vi interviewede, har været meget hurtige til at lære dansk og topmotiverede til at få et job. De var veluddannede og ikke kræsne med hensyn til hvilke job, de ville tage. Og de var ikke taget herop med henblik på at få særlige goder, understregede de. Flere af dem opgav, at de kom fra gode job med hus og bil og selvstændig virksomhed og satte en stor ære i at forsørge sig selv,« siger Conni Gripping.

Intet nyt under solen

Torben Tranæs tvivler på, at forskellen vil være så stor på nye og tidligere flygtninge.

»Den problemstilling, at hver gang der kommer to til landet, så vil den ene komme i job og blive selvforsørgende, mens den anden vil være på offentlig forsørgelse, vil ikke være grundlæggende anderledes for dem, der kommer nu,« siger han.

Men hvorfor ser man så i Tyskland og Sverige så stort et økonomisk potentiale i indvandringen af flygtninge?

Torben Tranæs siger, at regnestykket i følge flere studier faktisk ser en del bedre ud i Tyskland, dels fordi de, der er kommet til landet, er mere motiverede for at arbejde, bedre uddannet og har mere erhvervserfaring, og så er de offentlige ydelser lavere. Det samme gælder England.

»I Sverige er der til gengæld ikke noget, der tyder på, at det ser bedre ud end i Danmark,« siger han.