For nogle år siden blev Johan Gaunitz påkørt af en bilist, da han cyklede på cykelstien ved et kryds på Falkonér Allé på Frederiksberg. Bilisten tog flugten og kørte væk fra ulykkesstedet, og Johan Gaunitz anmeldte flugtbilisten til politiet.
Ved skranken på Bellahøj Politistation, hvor han anmeldte sagen, udbad han sig efterfølgende en kopi af anmeldelsen, som han skulle bruge til sit forsikringsselskab. Men i stedet for at få kopien udleveret fik han et par ubehagelige overraskelser.
»Betjenten ville ikke give mig en kopi af anmeldelsen, så jeg kunne ikke gå videre til mit forsikringsselskab,« fortæller den i dag 62-årige Johan Gaunitz, som undrer sig over, at sådan en simpel forespørgsel skulle være et problem.
»Så sagde jeg, at jeg gerne ville have hans navn, så jeg kunne gå videre med det, men det måtte jeg ikke få,« siger Johan Gaunitz.
Spurgte du om, hvorfor du ikke måtte få hans navn?
»Jamen, han sagde, at jeg hverken havde krav på at få oplyst hans navn eller en kopi af anmeldelsen.«
Der skulle en klage til
Ifølge gældende regler har polititjenestemænd pligt til at oplyse deres navn, medmindre borgeren, der spørger, er spirituspåvirket, provokerende, stærkt uligevægtig, eller der er uroligheder eller en anholdelse i gang.
Ingen af delene var tilfældet i Johan Gaunitz’ tilfælde, bedyrer han.
»Så spørger jeg efter hans chef, og jeg siger, at jeg nægter at forlade politistationen uden at få enten et navn eller en kopi af anmeldelsen.«
Det lykkedes – stadig med besvær – at få et visitkort ud af den overordnede, men kopien af anmeldelsen kunne han stadig ikke få.
Sagen endte med, at han klagede og langt om længe fik de ønskede papirer. Hos Københavns Politi lyder kommentaren: »Hvis forløbet har været som beskrevet, så er det en fejl. Navnet burde have været oplyst,« siger politiinspektør Mogens Lauridsen fra Københavns Politi.