Fodboldbøller og antifascistiske demonstranter var nogle af dem, der sidste år fik politiets knipler at mærke. Og set over en fireårig periode er politifolk blevet mere og mere tilbøjelige til at trække staven, når de befinder sig i pressede situationer.

Til gengæld har betjentene det seneste år brugt mindre peberspray, trukket tjenestepistolen sjældnere, og deres hunde har bidt færre personer.

Det viser tallene for politiets brug af magtmidler i 2012, som Rigspolitiet har udleveret til Berlingske. Pebersprayen har siddet i bæltet hos alle landets betjente siden 2008. Den lille, populære spray blev brugt intet mindre end 1.417 gange sidste år og er dermed politiets foretrukne magtmiddel. Til sammenligning blev politistaven »kun« hevet op af bæltet 316 gange og pistolerne trukket 264 gange (49 skud blev affyret).

Rigspolitiet understreger, at pebersprayen ikke er tiltænkt som erstatning for politistaven, men som et effektivt alternativ, forklarer politiinspektør hos Rigspolitiet Michael Engell Olsen.

»Det er mere accepteret blandt befolkningen, når politiet bruger peberspray frem for staven. Forklaringen ligger formentlig i, at man med peberspray hurtigt får pacificeret personen, og at politiet derefter overgår til hjælperollen. Brugen af stav kan ofte virke voldsom og være med til at opildne eventuelle tilskuere,« siger Michael Engell Olsen.

Han understreger, at statistikken over brugen af magtmidler skal tages med forbehold, og han advarer om at sammenligne år for år. Enkeltstående episoder kan give store udsving, som det eksempelvis var tilfældet i 2008, da politiet affyrede mere end 30 skud mod hjulene på en rendegraver efter en biljagt.

Tilbundsgående undersøgelser

Af statistikken fremgår det, at antallet af skud var markant højere i 2011 end sidste år. Forklaringen er primært, at Grønland blev talt med i 2011, og at en episode, hvor en isbjørn skulle jages væk, har sat sit tydelige præg på opgørelsen.

Hvis der er den mindste formodning om, at politiet har handlet i strid med loven i forbindelse med en skudepisode, bliver sagen overdraget til Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Det gælder også, hvis en borger klager over hårdhændede betjente eller unødvendig magtanvendelse.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har siden begyndelsen af 2012 modtaget seks sager, hvor politiet har afgivet skud, heraf tre sager fra 2011 og 2013, hvor personer var blevet ramt, oplyser kontorchef Rasmus Blaa-bjerg.

»Vi laver en tilbundsgående undersøgelse af omstændighederne, præcis som politiet selv ville gøre i skudsager, men vi har et bredere sigte end kun at vurdere, om der er blevet begået strafbare forhold,« siger han.

Efterforskningen munder ud i en redegørelse til statsadvokaten, som i sidste ende afgør, om der skal rejses tiltale mod de pågældende betjente.

Politiet skal lære af fejl

Formålet med efterforskningen er for det første at afdække, om betjenten, der har skudt, har begået noget strafbart.

»Derudover forsøger vi også at kortlægge handlingsforløbet omkring skudepisoden for at se, om politiet kan lære noget – om regler eller procedurer for eksempel skal ændres,« siger Rasmus Blaabjerg.

Han kan ikke nævne konkrete eksempler, da Den Uafhængige Politiklagemyndighed kun har eksisteret siden 1. januar 2012

Tjenestevåbnet bliver oftest trukket efter anmeldelse om vold, våbenbesiddelse og røverier, konkluderede en omfattende rapport om politiets brug af skydevåben, som Politiets Videnscenter udarbejdede i 2007.

Biljagter og psykisk syge udløste oftest skud

Når tjenestepistolen blev affyret, var det imidlertid oftere i situationer med husspektakler, brugstyveri, psykisk syge eller selvmordsforsøg. Desuden havde episoder med psykisk syge eller biljagter markant højere risiko for at ende med, at politiet måtte affyre skud.

»En del skudsituationer udvikler sig så hurtigt, at det er indtrykket, at politifolk ikke ser det som en aktiv handling at trække sig tilbage og give situationen tid. Situationer, hvor politiet har anvendt tjenestevåben, er kendetegnet ved at være pludseligt opståede og med et betydeligt stressniveau – ikke mindst når man står over for svært aflæselige personer med irrationel adfærd, som er psykisk uligevægtige, psykotiske eller påvirkede af rusgifte, hvor traditionelle polititaktiske metoder ikke slår til,« hedder det i rapporten.

Der findes ingen aktuel opgørelse over, hvor mange gange politiet bruger håndjern eller korporlig magt såsom benlås eller førergreb, da politifolk kun har pligt til at indberette brug af peberspray, stav, hunde, gas og skydevåben.