Skal indvandrere tilpasse sig danske normer? Er indvandring godt for Danmarks økonomi? Hvordan med dansk kultur: Udgør immigration en trussel mod den?

Spørgsmål som disse har optaget befolkningen i mange år. Således svarede 70 procent af danskerne i 2016, at indvandring var det vigtigste politiske emne.
Kantar Gallup har i årtier spurgt danskerne for Berlingske om deres holdning til indvandrere.

Svarene viser årti efter årti såvel en mere åben befolkning, som et krav fra danskerne, som kun bliver strammere.

Er det regnvejr, ostemadder eller noget helt tredje, der definerer Danmark?
Det er spørgsmålet, som selv den længst siddende minister, Bertel Haarder, i 2016 som kulturminister har forsøgt at besvare med sin Danmarkskanon.
En af de ti værdier for fremtidens samfund var i den forbindelse det danske sprog. En anden var den kristne kulturarv.

Hvorvidt det netop er de værdier, et flertal af danskerne ønskede at værne om i 1995, fremgår ikke af Kantar Gallups undersøgelse.

Men da danskerne dengang blev spurgt, svarede tre ud af fire (72 pct.), at de ikke ønskede et multietnisk Danmark. De ønskede derimod at fastholde en særlig dansk kultur i fremtiden. I samme undersøgelse svarede 16 procent, at de ønskede, at Danmark i fremtiden ville blive et multietnisk land.

Spoler vi frem til vores årti, har tallene ændret sig i 2011.

Da svarede kun knap en tredjedel (29 pct.), at de ønskede et ensartet eller monokulturelt Danmark. Og lidt flere end halvdelen (54 pct.) ønskede et multikulturelt samfund.

»Det er en markant ændring i en mere tolerant retning,« siger lektor ved Aarhus Universitet, Jens Peter Frølund Thomsen, der forsker i danskernes holdning til indvandrere.

»Danskerne ønsker sig et åbent samfund, hvor du kan komme og bidrage til landet,« siger han, men tilføjer, at der er en hage ved de åbne arme.

Den vender vi tilbage til.

Det er vigtigt at følge danske normer

Selv om der har været delte meninger om, hvorvidt et multikulturelt samfund var en fordel eller ej, har et flertal i flere årtier ment, at indvandrere skal tilpasse sig Danmark. Ikke omvendt.

Således svarede 75 procent af de adspurgte i 1997, at immigranter hellere skal tilpasse sig dansk kultur end bevare deres egen kultur.

Fire år senere, i 2001, mente lidt færre (64 pct.), at indvandrere bør tilpasse sig danske normer. 26 procent mente, at danskerne skulle respektere, at indvandrere havde andre normer.

Spoler vi derefter frem til det nuværende årti, ændrede tallene sig markant i 2011. Nu svarede 92 procent, at indvandrere og efterkommere skulle følge danske normer.

Ifølge Jens Peter Frølund Thomsen er forklaringen på de to lettere modstridende tendenser – hvor danskerne på den ene side i højere grad ønskede sig et multikulturelt samfund, og på den anden side ønskede at indvandrere skulle tilpasse sig – følgende:

»Et flertal har ikke noget imod, at der kommer udlændinge til Danmark. Men det er under den forudsætning, at de tilpasser sig. Der er den her assimileringsrestriktion. Det krav bliver strammere og strammere viser også andre undersøgelser,« siger Jens Peter Frølund Thomsen:

»Danskerne er åbne for, at vi kan købe mad fra forskellige kulturer og tale med mennesker fra andre lande. Men indvandrere skal ikke forsøge at ændre på dansk kultur, såsom at forbyde svinekød i daginstitutionerne eller fejre ikkekristne helligdage.«

For intolerante

Altså opsummeret: Danskerne står med åbne arme og byder nye borgere velkommen til landet. Men i det øjeblik armene lukker sig om den nytilkomne, bliver der hvisket et krav om danskhed i øret.

Det kan desuden nævnes, at knap halvdelen af befolkningen (47 pct.) i 2011 mente, at der blev taget for mange hensyn til den muslimske befolkning, mens godt hver tredje (35 pct.) mente, at der blev taget passende hensyn. 11 procent mente, at der blevet taget for få hensyn.

Et par år senere i 2013 svarede hver tredje dansker (32 pct.), at vi var for tolerante over for herboende muslimer. Godt hver tredje (34 pct.) mente, at vi var passende tolerante, mens hver fjerde (25 pct.) mente, vi var for intolerante.

Var gæstearbejdere en fordel?
Siden gæstearbejderne kom til Danmark i 1960erne, har der været delte meninger i befolkningen om, hvorvidt deres ankomst var en fordel for Danmark.
I 1970 mente godt hver tredje (34 pct.), at udenlandsk arbejdskraft var en fordel for Danmark. Knap halvdelen af de adspurgte (46 pct.) mente, at det ikke var en fordel.

Den fordeling havde ændret sig, da danskerne i undersøgelsen 31 år senere svarede igen. Denne gang – i 2001 – svarede næsten halvdelen (45 pct.), at indvandring alt i alt var en gevinst for Danmark. 38 procent mente, at det ikke var.

Hopper vi frem til 2011 svarede et klart flertal på 85 procent af danskerne, at  indvandring bidrog positiv til den danske økonomi. Ni procent var uenige i den påstand.

»Udviklingen kommer egentligt bag på mig. Men det skyldes formentligt, at danskerne i højere grad begynder at tænke på f.eks. østeuropæere som indvandrere, der kan bidrage på arbejdsmarkedet. Folk har ikke noget imod amerikanere og tyskere, der kommer til landet for at arbejde. Men de har noget imod indvandrere, der ikke tilpasser sig,« siger Jens Peter Frølund Thomsen.