De russiske magthavere har gjort det før, men denne gang har forsøget på at tromle et populært socialt medie givet bagslag.

Kremls seneste offensiv på nettet har nemlig ramt hundredvis af sagesløse virksomheder og organisationer. Blandt dem er alt fra statslige museer til skoler og bilmekanikere, hvis netsider er gået i sort det seneste døgn.

I centrum for opgøret står den populære app Telegram, der har flere end 13 millioner brugere i Rusland. Appen - en blanding mellem Facebook og beskedtjenesten Whatsapp - blev indtil for nyligt brugt af Vladimir Putins egen pressetjeneste og af landets udenrigsministerium. Tjenesten er også populær blandt landets politiske aktivister, hvoraf nogle har hundredtusindvis af følgere.

Telegram er imidlertid faldet i unåde hos Ruslands magtfulde sikkerhedstjeneste, FSB. Sikkerhedstjenesten kræver adgang til alle brugeres krypterede beskeder, og det nægter Telegram. På FSBs foranledning åbnede en domstol derfor i sidste uge for en blokering.

Det er dog ikke gået som planlagt. Siden mandag har de russiske myndigheder slukket for millioner af netadresser og flere webhoteller for at komme Telegram til livs. Det tvang i første omgang appen i knæ. Men Telegram svarede igen, og onsdag og torsdag fungerede den igen de fleste steder takket være omdirigering af trafikken.

I stedet ramte myndighedernes digitale kanonade så bredt, at museer onsdag måtte indstille deres billetsalg, mens computersystemer hos autoriserede Volvo-mekanikere i Rusland gik i sort. Ifølge russiske internet-eksperter er over 16 millioner IP-adresser blevet sagesløse ofre i offensiven mod Telegram.

Kreml strammer nettet

Den klodsede udførelse har fået kritikken til at regne ned selv fra almindeligvis Putin-tro politikere.

»De sigtede efter Telegram, men ramte russisk erhvervsliv,« siger Igor Lebedev, næstformand for det russiske parlament.

Den russiske avis Vedomosti kalder blokeringen for et »tæppebombardement« af internettet i Rusland.

Nettet strammes imidlertid om Telegram. Appen omgår blokeringen via blandt andet servere fra netgiganterne Google og Amazon. Derfor retter de russiske myndigheder nu også truslerne direkte mod Silicon Valley.

Indtil videre har Kreml netop fået sin vilje gennem politisk pres på små og store virksomheder, eftersom landets magthavere ikke har samme indbyggede kontrol over det hjemlige netforbrug som eksempelvis Kina. For fire år siden blev iværksætteren Pavel Durov, der grundlagde Ruslands største sociale netværk, VK, tvunget i eksil, og netværket blev overtaget af en Kreml-tro rigmand.

I 2016 blokerede Kreml det sociale erhvervsmedie Linkedin. Og nu er Pavel Durov igen i Kremls søgelys, nu som grundlægger af Telegram. Men denne gang har den 33-årige eksilrusser ikke tænkt sig at give op uden kamp, skriver han i et kampskrift.

Her beskylder han Kreml for at ødelægge landets ellers lovende tech-branche og bombe Rusland tilbage til tiden med diktatoriske indgreb. Han tilbyder at finansiere en »digital modstandsbevægelse« imod blokeringer i sit hjemland.

Facebook og Twitter kan blive de næste

Intet tyder dog på, at de russiske myndigheders jagt stopper her. Også Facebook og andre internationale tjenester kan blive blokeret i Rusland, advarede chefen for Ruslands internetmyndighed onsdag i et interview.

Den risiko er kun vokset i de seneste måneder, fordi forholdet mellem Rusland og Vesten i forvejen er dybfrossent, siger Andrej Soldatov, der er forfatter til en bog om Kremls cyberindsats, til Berlingske.

»Det er fuldt ud muligt, at de kan beslutte, at de politiske omkostninger ved at blokere for Twitter og Facebook ikke er ret høje mere,« siger Andrej Soldatov.

Putins parti har vedtaget en lov, der gør det muligt at blokere webtjenester, hvis de ikke flytter deres data til russiske servere. Indtil videre er den dog kun blevet pletvist håndhævet.

»Ideen er at skræmme de globale platforme til at komme og tale med Kreml og lave en aftale,« siger Andrej Soldatov.

Samtidig har blokeringerne udløst både trusler om erstatningssager og protester i flere russiske byer. I Moskva kastede demonstranter med papirflyvere - symbolet på Telegram - foran FSBs hovedkvarter på Lubjanka-pladsen. 15 blev anholdt og én idømt 100 timers samfundstjeneste.

Også russiske myndigheder, der tidligere ivrigt brugte Telegram til at udsende nyheder, har mærket konsekvenserne. Vladimir Putins pressetjeneste har meddelt, at man fremover vil anvende den aldrende beskedtjeneste ICQ, grundlagt i 1996, i stedet for det populære Telegram.

Simon Kruse er Berlingskes korrespondent i Rusland