Nu kan du blive meget klogere på arkitektur: »Samtalen hæver sig sjældent over begreberne »grimt« og »pænt«

AOK
Arkitektur
Guide

Torsdag rykker Copenhagen Architecture Festival for ottende gang ind i København med et hav af oplevelser for alle, der interesserer sig for deres fysiske omgivelser. Eller for dem, der vil være klogere. Her seks forslag til spændende arrangementer.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Selvom de færreste tænker over det i det daglige, så er vi alle omgivet af arkitektur – hele tiden. De huse, vi bor i, de bygninger, vi arbejder i, de veje, vi kører på, og de steder, vi opsøger for at motionere, opleve noget eller spise sammen, er alle sammen arkitektur –  formgivet af mennesker. Ikke altid af arkitekter, men det er en anden historie.

Det er derfor ejendommeligt, at den offentlige samtale om arkitektur ofte bliver så skinger og fattig på nuancer. Samtalen hæver sig sjældent over begreberne »grimt« og »pænt«.

Heldigvis prøver mange aktører at gøre noget for at udvide både ordforrådet og samtalerummet. Heriblandt tæller de engagerede mennesker, der siden 2014 har arrangeret »Copenhagen Architecture Festival«.

Festivalen, der går ind i sit ottende år og i år varer fra 7. til 17. oktober, rummer et sandt overflødighedshorn af tilbud til enhver, der er bare den mindste smule interesseret i sine fysiske omgivelser. Der er film, der er byvandringer, foredrag og åbent hus på en række tegnestuer.

Her er seks forslag til interessante ting, man kan se og opsøge.

1

Marianne Levinsens »salon«

Marianne Levinsen, der netop har modtaget Nykredits store arkitekturpris på 500.000 gode danske kroner, er en af landets mange dygtige landskabsarkitekter. Hun har blandt meget andet stået for landskabsprojekterne til KB Hallen, til Vadehavscentret og til CBS’ campus på Frederiksberg.

Alle projekter, der forener det poetiske, det landskabelige og det konkret rumlige på smukkeste vis. 14. oktober holder hun »salon« i sin tegnestue på Christianshavn:

Her vil hun sammen med billedhuggeren professor Anders Krüger og kok m.m. Bo Bech tale om »omsorgens landskaber«.

Læs mere om arrangementet og tilmeld dig her.

2

»Eraserhead«

8. oktober kan man i Cinemateket se noget så sjældent som David Lynchs spillefilmsdebut »Eraserhead«. Filmen, der blev til hen over adskillige år i 1970ernes begyndelse, er en typisk Lynchsk paranoid, sær, skæv, uhyggelig byfantasi om en mand og hans frygt for at blive far (eller hvad det nu er).

Historien er syret som alle Lynchs film, men filmen er især værd at se for dens kulisser og visuelle stil. Den foregår i et dystopisk sort/hvidt undergangstruet Philadelphia og var i årevis nærmest forbudt blandt bedre folks børn.

Efter dårlige og hovedrystende anmeldelser, da den kom ud i 1977, har filmen i dag status af kult og er inkluderet i den officielle amerikanske filmskat.

»Eraserhead« er en uafrystelig oplevelse, så der er al mulig grund til at finde den i Cinemateket.

Læs mere her.

3

»Åbent« pavillonhospital

Temaet for årets Arkitekturfestival er »Landscapes of Care« og et glimrende eksempel på, hvad det kan gå ud på, er det muligt at få 10. oktober, hvor Erik Brandt Dam viser rundt i Edward Glæsels helbredende haver på Bispebjerg Hospital.

Hospitalet blev tegnet af Martin Nyrop i 1913, og det var fra starten tænkt og udført som et naturnært, »åbent« pavillonhospital. I forbindelse med til- og nybygningen af hospitalet bliver også haverne renoveret. Erik Brandt Dam vandt sammen med Charlotte Skibsted Landskabsarkitekter i 2018 den opgave, og på en rundvisning 10. oktober klokken 14-16 vil han fortælle om arbejdet, som det er gået siden konkurrencen.

Læs mere her.

4

»Tingbjerg findes«

Lørdag den 9. oktober klokken 12 er der på Rådhuset i København fernisering på udstillingen »Tingbjerg findes« – en udstilling med kunst- og arkitekturprojekter, der er blevet lavet i den betændte bydel i de seneste år.

Projekter af lokale beboere vel at mærke. Historien om Tingbjerg er en historie om gode viljer, der tager fejl, men den er også en historie om en vilje til at komme ud over sit dårlige ry og måske en historie om, hvordan lokalt engagement kan revitalisere en bydel, der så ud til at være sunket ned i problemer.

Det er måske ikke stor kunst, udstillingen byder på, men diskussionen er interessant, og Tingbjerg både som mislykket idealprojekt og som socialt genopretningsprojekt er altid interessant.

Se mere her:

5

Det gamle overformynderi

Københavns Museum rykkede for flere år siden ud af det tidligere palæ på Vesterbrogade og ind i en helt særlig bygning i Stormgade. Her holdt overformynderiet til i gamle dage.

Her har også været børneværn, kontor for sundhedspleje og boligformidling netop her, hvor man nu kan gå på opdagelse i byens historie. Under festivalen 14. oktober klokken 19-21 kan man blive klogere på historien, når etnolog og museumsinspektør Kirsten Egholk fortæller om de forskellige opgaver, der er blevet løst netop her.

Bygningen har desuden netop vundet AOK-prisen for »Byens Bedste Arkitektur«. I begrundelsen står der blandt andet, at: »arkitekterne har med eminent balancegang holdt fast i den oprindelige bygnings spøjse detaljer og skønvirkeagtig dekorationstrang uden at falde i pastichefælden, og resultatet er både ligefremt og fornemt.«

Læs mere her.

6

»Brumleby«

Brumleby opstod til blandt andet som et værn mod kolera, efter at pandemien ramte København i 1853.

Nu skulle fattige københavnere bo under ordnede forhold, og det blev startskuddet til Danmarks første sociale boligbyggeri, Lægeforeningens boliger – i daglig tale Brumleby.

De første af husene blev bygget 1854-56 efter den kendte arkitekt Michael Gottlieb Bindesbølls tegninger. Senere – fra 1866 til 1872 – blev området udvidet med dobbelt så mange boliger tegnet af Vilhelm Klein.

11. oktober klokken 17-19 er det muligt at komme til rundvisning med en brumlebyboer og se Brumleby Museum, der er indrettet i Københavns første brugsforening.

Den skulle skaffe billigere og bedre varer til de trængte københavnere. Brugsforeningen er blevet restaureret og indeholder butik, bibliotek, kontor, uddelerlejlighed, karlekammer og hørkramkælder.

Læs mere her.