To helt moderne, relativt smalle bygninger med metalfacade. To bygninger i det (næsten) klassiske København og samtidig to bygninger, som håndterer den simple opgave at lægge sig ind i en facaderække vidt forskelligt. Én gør det godt, og én gør det knap så godt – ret skidt, faktisk. I denne uge handler godt og skidt om indpasning.
En by er som et patchworktæppe. En broget, sammenfiltret masse, der samtidig, set som helhed, kan være bemærkelsesværdig homogen. Alle byer har en speciel stemning, og folk, der elsker en by, vil altid beskrive den som fuldstændig unik, selvom den på en række punkter minder om alle mulige andre byer fra samme tid, i samme kultur.
Del:
