I København har vi mange pladser med skulpturer på, og til denne lille serie om godt og skidt er det interessant at se på to pladser, der har stort set samme forudsætninger og udstyr, men hvor skulptur og plads i det ene tilfælde overhovedet ikke fungerer, mens de i det andet sammen skaber et fuldtonet mesterværk i både praktisk skulpturkunst og byrumsdesign.
De to pladser er Akseltorv med Robert Jacobsens »De Syv Aksler« og Sankt Hans Torv med Jørgen Haugen Sørensens »Huset der Regner«. Begge pladser er relativt små bypladser, med en dominerende stor bygning som bagtæppe, og begge pladser har trafik på tre sider. De er altså meget ens – men oplevelsen af dem er som dag og nat. Som solskin og sjaskende regn.
Del:
