Mandag aften er Palads igen på dagsordenen, når Teknik- og Miljøudvalget drøfter de tre mulige scenarier for bygningens fremtid. Alle tre kræver, at bygningen tages ned, mens to vil genskabe Poul Gernes' udtryk. Det er ikke godt nok, mener Konservative.
Det er stadig ikke afgjort, hvad der skal ske med byens mest farverige bygning, men nu er politikerne klar til at tage næste skridt.
Mandag aften skal Teknik- og Miljøudvalget i Københavns Kommune drøfte tre forslag, som blev præsenteret sidste år, og forud for mødet fortsætter debatten om biografen, som Poul Gernes farvelagde i 1989.
På forhånd har Gernes-Fonden meldt ud, at de helst ser, at forslaget »Klassisk Palads« bliver ført ud i livet.
Her vil man fortsat blive mødt af en farvestrålende facade. Det står endnu ikke klart, om man kan genbruge elementer en til en, men Gernes’ kunstværk skal »mime« det fra 1989, da man vil bruge de samme farvekoder, så det lægger sig tæt op ad det oprindelige.
Læs artikel om forslagene her.
Da grundlægger af Cobe, Dan Stubbergaard, fremlagde de tre skitser i efteråret 2022, sagde han blandt andet:
»Vi har taget fat i en lang række input og holdninger fra borgerne. For eksempel: »Jeg holder meget af de skæve træk, som Palads-bygningen har«, »bevar den gamle bygning« og »lad farverne være« … Vi bevarer skallen, genetablerer foyerrummet, sætter et nyt hus ned i det gamle.«
Udtalelsen om at bevare skallen skal dog ikke tages bogstaveligt.
Uanset hvilket af de tre forslag, der eventuelt vedtages, skal hele bygning tages ned. Man vil herefter lade sig inspirere af Gernes' værk i to af forslagene, fortæller ceo for Nordisk Films Biografer, Asger Flygare Bech-Thomsen.
»I to af de tre scenarier genetablerer vi store dele af den facade, som man kender i dag, herunder Poul Gernes’ karakteristiske udsmykning. Vi har i det ene scenario, »Klassisk Palads«, indgået en samarbejdsaftale med Gernes-Fonden om, at der her vil være fokus på maksimal kunstnerisk bevarelse, som integrerer Poul Gernes’ værk med den nye bygning,« siger han.
På Nordisk Films hjemmeside kan man desuden læse, at forslaget »bygger videre på Palads’ eksisterende og historiske udtryk. Den farvestrålende facade omfavner og suppleres med en ny, lys bygning, hvor de karakteristiske buer fra det historiske Palads videreføres i en ny fortolkning«.
Der står desuden, at det vil være nødvendigt at ændre Palads Biografens oprindelige »bygningskrop« for at imødekomme nutidige ønsker og krav til funktion, tilgængelighed, dagslys, energi og bæredygtighed.
»Derfor vil resultatet ikke være identisk med det, vi kender i dag, men være i en tilpasset version af værket i overensstemmelse med Gernes´ kunstneriske vision om at skabe en folkelig, humanistisk og demokratisk kunst tæt integreret i hverdagen og bylivet omkring Axeltorv,« skriver Nordisk Film videre.
Hos modstanderne af et nyt Palads har man blandt andet hæftet sig ved navnet »Klassisk Palads«.
For nylig kunne man på b.dk læse et indlæg fra gruppen Bevar Palads. Her argumenterede talsperson for gruppen, Amalie Strømberg Loft, for, at navnet er misvisende.
»I årevis har de (Nordisk Film, red.) arbejdet intenst på at få revet Palads ned. Tegnestuen Cobe har lavet de seneste forslag, som alle indebærer en total nedrivning af den historiske bygning, inklusiv forslaget med det misvisende navn »Klassisk Palads«,« skriver hun blandt andet i sit debatindlæg.
Fra Konservative lyder en lignende kritik.
»Det kan lyde, som om dele af Palads bliver bevaret. Men når man læser om sagen i indstillingen, står det nu fuldstændig klart, at ingen af forslagene indebærer bevaring af noget af det oprindelige til trods for eufemismer som »nyfortolkning« og »gengivelse«,« siger medlem af Borgerrepræsentationen Karina Bergmann, som længe har kæmpet for at bevare Palads i sin nuværende form.
»Hvis man river det nuværende Palads ned og derefter gengiver noget af det, er det jo en kopi. Det er der ikke noget bevarende i, hvis du spørger mig,« siger hun.
Men er det et problem, så længe man bevarer eller rekonstruerer udtrykket?
»Ja, for der vil intet være tilbage af det originale. Man kan ikke gengive den ånd, der findes i det nuværende Palads. Ånden er i materialerne, murstenene. Den ånd, det er bygget og opført i, farvelægningen og tiden, der er gået sin gang. Historien. Det vil udelukkende være en kopi, hvis man opfører det på ny,« siger Karina Bergmann.
Hos Nordisk Film Biografer afviser Asger Flygare Bech-Thomsen, at man har forsøgt at sløre hensigten.
»Vi har præsenteret tre forslag for Fremtidens Palads, som skaber plads til nye, topmoderne biografsale, der kan genskabe Palads som en biograf i verdensklasse, og som inviterer indenfor til øvrige aktiviteter i huset, som cafeer, udadvendte aktiviteter, kontor og kultur samt en tagterrasse med udsigt over byen,« siger Asger Flygare Bech-Thomsen.
Han fortsætter:
»For at kunne bygge biografsale under jorden, er det nødvendigt at nedtage den nuværende bygning. Det er ikke nogen nyhed, men har været præmissen, siden vi fremlagde de tre skitser i november sidste år,« siger han.
I Socialdemokratiet hælder de på forhånd til forslaget »Klassisk Palads«, fortæller medlem af Teknik- og Miljøudvalget Marcus Vesterager.
»Vi har været i kontakt med Gernes-Fonden undervejs for at kunne være med til at kvalificere vores holdning til forslagene. Vi hælder mest til forslaget »Klassisk Palads«, men kan også se noget interessant i forslag nummer to. Under alle omstændigheder ønsker vi at bevare så meget af det kunstværk, bygningen er, som muligt,« siger han.
»Så kan man selvfølgelig spørge sig selv, hvor bevarende det er. Det er ikke det samme, som hvis man lod væggene stå og kun fjernede indmaden. Men hvis man fjerner dele af bygningen, passer på dem og sætter dem op igen, går man i hvert fald et stykke for nå en bevaring,« siger Marcus Vesterager, som understreger, at Socialdemokratiet har stor respekt for Klara Karolines Fond Stiftet af Aase & Poul Gernes, som Gernes-Fonden formelt hedder.
»Hvis man ikke genbruger noget af det gamle, men alene genskaber kunstværket ud fra nogle farvekoder, bevæger man sig væk fra det bevarende. Så handler det mere om, hvad den nye bygning giver til byrummet. Her læner vi os op ad Gernes-Fonden og det, de kan sige god for,« siger han.
Der er alene tale om en drøftelsessag – derfor vedtages det endnu ikke endeligt, hvilket scenario der i givet fald skal føres ud i livet.
