Det bedste ved den nye bydel i Valby, Grønttorvet, er, at man her finder vejen Paradisæblevej.

Som alle ved, bor Anders And på Paradisæblevej nummer 111, så hver gang jeg kommer forbi Grønttorvet, bliver jeg automatisk i lidt bedre humør og kigger mig omkring for at se, om jeg får øje på en kompakt lille rød bil med en and i matrostøj på forsædet og tre mindre, kasketudstyrede ænder på det opklappelige bagsæde.