For enden af Ørestad begynder den vilde natur.

Man kører på højbanen gennem Ørestads kaotiske opbud af spritny kassearkitektur, står af på den sidste metrostation og bum – fem minutter senere kan man stå midt i et landskab, der, så længe man kun kigger mod syd, fuldstændig ligner den uberørte naturlighed.