Arkitektforeningens verdensmålspavilloner, som er blevet placeret rundt omkring i byen i anledning af den nys overståede arkitektoniske verdenskongres i Bella Centret, bliver heldigvis stående hele sommeren, selvom alle de udenlandske gæster for længst er draget hjem til deres tegnestuer igen.
Heldigvis, skriver jeg – ikke nødvendigvis fordi alle pavillonerne er mesterværker, men fordi den længere udstillingstid giver os mulighed for at lære dem bedre at kende og for at reflektere lidt mere over deres budskaber og over selve udstillingspavillonens natur.
Del:
