Københavnersnuden: Jeg måtte revidere min tankegang på Søren Kierkegaards Plads

Hele sommeren kan man stadig studere bud på fremtidens arkitektur i arkitektforeningens verdensmålspavilloner.

I forgrunden ReVærks lerhytte, i midten tegnestuen LOKAL og Aaen Engineerings træhus og længst væk Rønnow, Leth og Gori og CINARKs husi monoblokke og tækkerør. Tilsammen er de tre pavilloner både interessante og berigende for Søren Kierkegaards Plads. Linda Kastrup

Den store, åbne plads mellem BLOX og Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads hedder den faktisk, er en behagelig pause i byens mylder.

Ligesom med Bertel Thorvaldsens Plads på den anden side af Slotsholmen er det rart, at rummet får lov til at folde sig ud her, så man kan nyde synet af både byen og havnen.