Man har svært ved at tro det, men det er rigtig nok.
Hver eneste dag møder tyske turister op foran Vridsløselille, det gamle statsfængsel i Albertslund Kommune, som lukkede i 2016.
»De kommer for at tage fotos af hinanden foran den grønne port i hovedbygningen, som blev berømt på grund af Egon Olsen og Olsen Banden-filmene (der også var voldsomt populære i det gamle DDR, red.). Hvis jeg inviterer dem ind for at se den første gård i fængslet, bliver de nærmest helt andægtige,« siger Sofia Buus-Hansen, byudvikler i entreprenørvirksomheden A. Enggaard og ansvarlig for udviklingen af kulturinstitutionen Porten i det gamle fængsel.
I løbet af de kommende otte-ti år bliver området omkring det gamle fængsel, i alt 160.000 kvadratmeter, omdannet til en ny bydel med navnet Vridsløse.
Bag udviklingen af den nye bydel står entreprenør- og byudviklingsvirksomheden A. Enggaard, pensionskassen PKA og statens ejendomsselskab Freja Ejendomme i samarbejde med Albertslund Kommune. Det er tegnestuen Cobe, der sammen med parterne samt SP, Rambøll, COWI og Niras står bag masterplanen for området.
1.600 nye boliger i grønne omgivelser skal give plads til 3.000-4.000 mennesker. En del af det gamle fængsel er allerede på vej til at blive omdannet til et kulturcenter med navnet Porten.
»Vores vision er at få skabt et kulturelt samlingspunkt, som skal indeholde alt fra små arbejdende værksteder for kunstnere til cafeer. Det skal også rumme lokaler til foreningslivet og kreative erhverv. Vi vil bevare fængselsmuseet, og der skal være plads til løbende udstillinger af forskellig art,« siger Sofia Buus-Hansen.
Berlingske møder hende og Troels Kjeldgaard foran den grønne port, som Egon Olsen i tre årtier, fra 1968 til 1998, vandrede ind og ud ad. Han er leder af det kendte spillested Forbrændingen i Albertslund og medarrangør af musikfestivalen Gennem Porten, som finder sted på lørdag i det gamle fængsel,
De viser rundt i det gamle fængsel og fortæller om planerne om at gøre Porten til et kulturcenter, som ikke bare skal tiltrække den nye bydel og kommunens borgere, men også folk fra Storkøbenhavn og resten af landet. En vision, som for eksempel Kulturværftet i Helsingør har haft held med at realisere.
»Den grønne port er Vestegnens svar på Den Lille Havfrue,« siger Troels Kjeldgaard, da vi er på vej over til mikrobryggeriet Slowburn Brewing Co-op, der har etableret både en bar, der er åben torsdag, fredag og lørdag, og et produktionsanlæg på stedet. Noget, som fangerne i sin tid dårligt kunne have haft fantasi til at forestille sig.
Høj aktivitet bag murene
Området bærer allerede præg af høj aktivitet. Foreningen Jordens Hus, der arbejder i krydsfeltet mellem kunst, videnskab og jordbrug, er på en af de gamle fængselsafdelinger ved at opsætte den anden af de i alt syv udstillinger, som kan ses frem til sommeren 2024.
Kunst- og designduoen Pettersen & Hein, som har atelier på stedet, er i gang med at støbe bænke til de grønne områder, og de første er allerede opstillet langs de gamle fængselsmure, som senere delvis vil blive revet ned – ligesom med Berlinmuren vil enkelte sektioner blive stående tilbage.
Firmaet Riddlehouse Escape Rooms er ved at etablere sig i den gamle Cellefløj B1. Håndværkere er i fuld gang med arbejdet. Der skal blandt andet skæres huller i murene mellem cellerne.
Vi når frem til fængslets såkaldte panoptikon, der var centrum for de fire cellefløje i tre etager, hvorfra fængselsbetjente havde overblik over alle cellerne.
»Vi arrangerede sidste år, som de første koncerter, her i panoptikon, og det var enormt sjovt. Selvom det var svært at styre lyden, var det interessant at rykke ind i nogle historiske lokaler og bruge dem til noget helt andet, end de er bygget til. Det var lidt som at være den første mand på Månen, og publikum syntes, at det var spændende at opleve koncerter her. Stedet lokker på en anden måde end Forbrændingen – der også kaldes betonslottet – gør. Huset her har en anden aura,« siger Troels Kjeldgaard.
Længere fremme viser han og Sofia Buus-Hansen et af fængslets gamle værksteder, hvor fangerne fremstillede klemmer, børster og yoyoer. Stedet, der har fået navnet Værkstedet, bruges nu af forskellige aktører til arrangementer med fællesspisning, foredrag og koncerter.
»Bydelen Vridsløse kommer til at bestå af boliger i forskellige størrelser og til forskellige målgrupper – ældre, seniorer, singler, børnefamilier og studerende. Vi er så heldige, at området byder på et ikonisk bygningsværk. Visionen er at skabe en levende bydel med boliger og fokus på kulturliv og fællesskaber. Det skal ske med udgangspunkt i det store fængselkompleks, som vi har døbt Porten med reference til den grønne port ind til det gamle fængsel. Stedet skal være en decideret attraktion, der tiltrækker folk fra hele landet« siger Sofia Buus-Hansen.
Vi kigger ind i den dobbeltcelle, hvor politimorderen Palle Sørensen afsonede sin straf. Han sad sammenlagt i fængsel i over 32 år, og det er uhyggeligt at træde ind i cellen og forestille sig, at et menneske her har tilbragt år efter år bag en låst dør.
Fængslets kirke, der udefra ligner et nedslidt 60er-parcelhus, er pæn indvendig og skal fremover omdannes til et slags forsamlingshus for områdets beboere. På fængslets gamle boldbaner er festivalfolk i gang med at opbygge en stor scene og slå telte op til lørdagens festival.
Selvom fængslet nogle steder virker klaustrofobisk med pigtråd, små celler med fedtede vægge, slidte gulve, slukkede videokameraer, snavsede besøgslokaler, hvor fangerne kunne få besøg af deres familie, og metaldøre med låse overalt, er det ikke svært at forestille sig, at stedet fremover bliver et levende kulturcenter.
Kunstnere arbejder allerede på værksteder i området, og der har været afholdt en litteraturfestival – der kommer endnu én i år – på stedet. I august vil operaen »Hjem«, der er skabt af komponisten Josefine Opsahl og librettisten Stine Reinholdt, blive opført i fængslets panoptikon som en del af Copenhagen Opera Festival.
På skuldrene af historien
Hvordan det endelige kulturcenter Porten kommer til at se ud, og hvad det skal indeholde, vides ikke endnu, siger Sofia Buus-Hansen. Der er masser af planer og ideer. For eksempel overvejer man, om Olsen Banden i en eller anden form kan indgå i projektet.
Filmfolk har allerede vist stor interesse for stedet. DR har netop afsluttet optagelser til en kommende dramaserie, »Huset«, og Nordisk Film har optaget en spillefilm på stedet.
»Vi har fået lov til at smugstarte lidt på Porten og løbende åbne fængslet. I øjeblikket arbejder vi med at teste nogle få ting af for få midler, men der vil komme til at ske nogle større forandringer, når byggeprojektet går i gang. Vi arbejder i øjeblikket med et bart lærred for at finde ud af, hvad de gode ideer vil være,« siger Sofia Buus-Hansen.
Der er også planer om at etablere en større permanent scene, siger hun, men det er foreløbig kun på tegnebrættet.
Hvad kan den gamle fængselsbygning tilføre bydelen?
»Det er helt unikt at kunne stå på skuldrene af sådan et sted, selvom det også har sine udfordringer. Det tilføjer jo en ny bydel noget historie. Hele Albertslund er opbygget omkring fængslet, som blev bygget i 1859. Dengang var Albertslund en bar mark mellem København og Roskilde, og fængslet rummede en lang række bygninger med forskellige funktioner. Det bygger vi videre på. De gamle bygninger er besjælet på deres egne måder og rummer en anden arkitektonisk kvalitet både i materialer, håndværk og udførelse, og det tilfører området noget magisk i en verden, hvor der er så meget nyt,« siger Sofia Buus-Hansen.
De gamle bygninger rummer, som hun siger, også udfordringer. Det er umuligt at etablere moderne ventilation, afløb, isolering og vinduer i de fire gamle cellefløje. Derfor vil de efter planen blive revet ned, men genopbygget i den samme geometri, og de gamle mursten vil blive genanvendt i så høj grad som muligt.
»Vi arbejder i øjeblikket på at skabe den rigtige balance mellem bevarelse af det originale byggeri, som nogle steder måske skal pudses lidt op, og så med større ændringer andre steder,« siger Sofia Buus-Hansen.
Hvad kommer den nye bydel til at betyde for byen?
»Der er ikke så meget udadvendt kulturliv i byen, og det tror jeg, at Porten kan skabe. Det vil give byen mere liv. Jeg håber, at Vestegnen kan blive det nye Vesterbro. Der er allerede en summen af liv på stedet, og der vil komme mere. Vi har årligt 70-80 koncerter på Forbrændingen, og vi regner med fremover at have 20 koncerter om året i Porten. Publikum synes, at det er spændende at opleve koncerter her. Stedet lokker på en anden måde, end Forbrændingen gør. Huset her har en anden aura,« siger Troels Kjeldgaard.
