Det vrimler med mesterlige ombygninger: Her er de bedste i København lige nu

AOK
Arkitektur
Guide

Berlingskes arkitekturredaktør, Holger Dahl, guider til Ørsteds Haver, Nørrebro Bibliotek og andre aktuelle eksempler på gode renoverings- og transformationsprojekter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der bliver bygget og bygget i København – det er ingen nyhed, men ikke al ny arkitektur er sådan helt spritny. Brug-og-smid-væk-kulturen er ikke længere en del af arkitekturens verden, og i stedet for altid at rive det gamle ned for at erstatte det, ser vi i disse år en øget opmærksomhed på renovering og »transformation«, som det hedder, når arkitekter laver radikale ombygninger.

At bygge om, er mere bæredygtigt end at bygge nyt, så derfor er det en tendens, der er al mulig grund til at hilse velkommen. Samtidig sker det ofte, at en renovering eller ombygning tvinger løsninger frem, som ingen ellers ville have tænkt på, og således kan ombygningerne være med til at udvikle arkitekturen og dens formsprog.

I dag er »transformationsafdelingen« en af de mest søgte på arkitektskolen i København. Hvor arbejdet med gamle bygninger før i tiden var et eksotisk og mildt ringeagtet speciale for arkitekter, er det i dag en vigtig del af hovedstrømmen.

David Chipperfield blev med rette verdensberømt for sit arbejde med Neues Museum i Berlin, og i London viste Herzog & de Meuron for længe siden med Tate Modern, hvordan man kan forvandle et gammelt kraftværk til et topmoderne kunstmuseum.

Her i landet har vi for nylig set, hvordan en gammel maltfabrik kan transformeres til kulturcenter og i det hele taget vrimler det med interessante renoverings- og transformationsprojekter. Her er fem af dem.

1

Fra Overformynderi til bymuseum - fornem og indfølt renovering

Københavns Museum har netop vundet Berlingskes afstemning om Byens Bedste Arkitektur – og det var både en overbevisende og velkommen sejr, for det nye Museum København er både en genopstandelse til det savnede bymuseum og samtidig noget helt nyt og meget bedre: Et rigtigt museum med masser af nørdede detaljer, man kan fordybe sig i.

Arkitekterne fra Leth og Gori og Rørbæk og Møller (det er to firmaer, altså) har med stor respekt for den oprindelige, villaagtige bygning skabt nogle både stemningsfulde og velfungerende lokaler til museet. Med eminent balancesans har arkitekterne holdt fast i den oprindelige bygnings spøjse detaljer og skønvirkeagtige dekorationstrang uden at falde i pastichefælden, og resultatet er både ligefremt og fornemt.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Arkitekterne har (...) primært koncentreret sig om at fremdrage den originale bygning og få den til at kunne fungere som et moderne museum. Det vil sige, at de har skullet finde plads til ustyrlige mængder af kabler og teknik og samtidig skullet skjule det hele, så huset ser ud som for 120 år siden. Og man må sige, at det i høj grad er lykkedes for holdet bag renoveringen. De består med glans den ultimative prøve for renoveringer: Når man går rundt i bygningen tænker man hele tiden: Har de overhovedet gjort noget her?«

Læs hele anmeldelsen her.

2

Ørsteds Haver: Vinder af årets Renover-pris og et eksempel til efterfølgelse

På H.C. Ørsteds Vej 25-27 lå i mange år en af byens grimmeste facader. Den flittige arkitekt Ole Hagen tegnede huset som et svalegangshus i 1969. Huset var udstyret med egen benzintank og var et præmieeksempel på den historieløse, transportfikserede modernisme, der prægede den internationale arkitektur mellem 1920 og 1970.

Tegnestuen Lokal har med støtte fra både ejere og lejere kreeret lidt af et columbusæg. En hængende klimaskærm, der forskønner og begrønner bygningen, samtidig med at den giver beboerne nogle store, behagelige, sammenhængende balkonrum. Der er tale om en meget vellykket hybrid til gavn for både by og beborere.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Karnapperne udstyrer hver lejlighed med et meget lyst, halvprivat rum ud mod gaden. Endnu er projektet så nyt, at det er for tidligt at vurdere, om det faktisk løfter den sociale interaktion i bygningen, eller om de nye arealer får lov til at stå tomme hen, men på de etager og ved de lejligheder, hvor man faktisk har taget de nye rum i besiddelse, kan man afgjort se potentialet.«

»Her er behageligt at være, og den nære kontakt til gaden er en stor attraktion. De fleste har stillet et cafébord og et par stole i karnappen, nogle få har indrettet den lidt mere, og enkelte har endda straks sat et lille hundestakit op, så man kan markere over for naboerne, hvor den private ejendomsret begynder. Det går lidt imod principperne i konceptet, som jo netop er at etablere en offentlig-privat-mellemzone, hvor naboskab kan forhandles og udvikles.«

Læs hele anmeldelsen her.

3

Økomarked, naturvin og wild-west stemning – Banegaarden kan meget

Lige da man gik og troede, at enhver tom kvadratmeter i byen var blevet udstyret med et madmarked og noget streetfood, opstod Banegaarden og tog alle med storm. I den sydlige ende af DSBs gamle rangerterræn omkring Otto Busses Gade ligger nogle helt fantastiske tømmerlader, tegnet af overarkitekt Wencks kontor for over 100 år siden.

Rønnow Arkitekter har genskabt ladernes pragt og tilføjet praktisk funktionalitet, og omkring de genopstandne bygninger har ildsjæle skabt den fantasifulde oase, der har fået navnet Banegaarden.

Læs et uddrag af anmeldelsen her:

»Det er lidt af et mirakel, at de ni lader stadig ligger dér på kanten af det enorme baneterræn. Det er år og dag siden de havde nogen praktisk anvendelse, men fordi området er så stort, havde DSB ikke fået dem fjernet, før de pludselig blev erklæret bevaringsværdige.«

»De havde stået utætte og soppet i regnvand i årtier, da nogen en dag kom forbi og fik en god idé. De »nogen« var madiværksætterne Thomas Harttung og Søren Ejlersen, som også står bag succesvirksomheden Årstiderne. De to madmennesker fik fat i Janne Axelsen og Thomas Nordal, som sammen i mange år har arbejdet med bygningsbevaring og ejendomsudvikling. En perfekt cocktail, når det, der skulle laves, var en blanding af madiværksætteri, økologi, bygningsrenovering og projektudvikling.«

Læs hele anmeldelsen her.

4

Nørrebro Bibliotek - fornem renovering på Den Røde Plads

Midt inde i smeltediglen Nørrebro, hvor ungdomskulturen regerer, og hvor shawarmabarer, frisører og butikker med eksotisk tøj stadig fylder mere i gadebilledet end glatte kædebutikker og international fastfood, har bydelens bibliotek i to år haft til huse i dele af det gamle sporvognsremisekompleks, der også huser Nørrebrohallen.

Beboerne på Nørrebro er glade for deres nye bibliotek – så glade, at det den 27. april modtog publikumsprisen, da Københavns Kommune for 118. gang præmierede årets bedste arkitektur.

Biblioteket, der ligger på Den Røde Plads, lige ud til Nørrebrogade, skilter elegant med sin funktion med nogle store, skrå reoler, dekoreret med bøger i krydsfiner. Det er de gamle remiseporte, der nu fungerer som vartegn for biblioteket. Det er abstrakt, men det er samtidig enkelt, venligt og kommunikerende. Og netop enkelheden og venligheden går igen i stort set hele projektet.

Læs anmeldelsen her.

5

Hotel Ottilia – superfunky, indfølt og genialt respektløs transformation af gammelt øllager

I Carlsberg Byen har Arkitema i samarbejde med professor Christoffer Harlang omdannet det flotte øllager med guldparabolerne til et blæret boutique-hotel. Transformationen gør alt det, en god transformation skal kunne: Den holder fast i den oprindelige bygnings kvaliteter, men skaber samtidig noget, der er mere originalt, end en nybygning ville være.

Her er et uddrag af den femstjernede anmeldelse:

»Carl Jacobsen var en stor kunstelsker og gjorde sit til, at Ny Carlsbergs bygningshistorie er domineret af spektakulær, billedrig og blæret arkitektur: Elefantporten er kendt af hvert et barn i byen. Det samme er den snoede skorsten, Dipylonporten og mange andre ikoniske værker. Carl samarbejdede med sin tids kendteste arkitekter og det er bemærkelsesværdigt, at bryggeriet også efter Jacobsens tid konsekvent videreførte den kvalitetsarv – således også i forbindelse med noget så prosaisk som det store øllager – lagerkælder 3 – som på trods af navnet ikke er en kælder og stod færdigt i 1969.«

»Bygningen blev tegnet af ærkefunktionalisten Svenn Eske Kristensen, som også stod for de hængende haver lidt længere mod syd. Både i haverne og i lagerkælder 3 afslørede Svenn Eske Kristensen en mindre kantet, mere blød side af sit funkishjerte – og især lagerets gyldne paraboler blev bemærket som et stykke elegant billeddannelse. Sagen var den, at bygningen rummede tanke fulde af gylden øl – cylindriske tanke med en diameter som facadens guldspejle. På den måde kunne lagerbygningen leve op til Carlsbergområdets grundtone af gøgl og stilforvirring, samtidig med at Svenn Eske Kristensen overholdt det funktionalistiske dogme om, at en bygnings ydre skal spejle dens indre.«

Læs hele anmeldelsen her.