Reel arbejdsglæde vil ofte være et resultat af passende faglige udfordringer, kollegafællesskab og balance i forhold til privatlivet. Der er dog et ekstraelement, som kan booste den. Det er, når man samtidig får lov til at arbejde efter et mål, som potentielt kan gøre kloden til et bedre og mere retfærdigt sted.
Langt fra alle er så heldige, men nogle er. Et eksempel på det finder vi i form af Mette Hoffmann Meyer. Hun er direktør for en dansk NGO med det engelsksprogede navn The Why Foundation.