På trods af at Merle Victoria Price var én af få kvinder i sin studietid, der så på kapitalfondsbranchen med nysgerrighed, valgte hun alligevel at forfølge et arbejdsliv netop her. Det har hun ikke fortrudt. I dag arbejder hun for den internationale fond Verdane på dens danske kontor i København.
Hun er i dag 32 år. Hun har ansvar for at identificere og evaluere potentielle investeringsmuligheder, forhandle aftaler, sidde i porteføljevirksomheders bestyrelser og meget mere. Hun betegner sit arbejdsliv som drønspændende og medrivende.