Kristian har forvandlet sin succesfulde karriere som rapperen UFO til noget helt andet og meget mere meditativt

Kristian Humaidan rullede sig i succes som rapmusiker i bandet UFO Yepha i mere end et årti, men efterfølgende ramte han muren. Derfor vendte han sig mod det meditative univers. I dag har han kombineret sin forskelligartede specialviden til noget, som en investor har valgt at hælde et millionbeløb i.

Musikeren Kristian Humaidan står bag en ny smartphone-app, som skal hjælpe brugerne med at få et øjebliks ro i en hektisk hverdag. Søren Bidstrup

Det er godt at have en professionel spidskompetence. Arbejdslivet kan endog gå hen og blive endnu mere spændende, hvis man har flere af dem – og man kan kombinere dem til noget, der samlet set er endnu større.

Det er præcis, hvad Kristian Humaidan oplever lige nu. Han er i dag 42 år og har gennemlevet noget af det, mange mennesker sukker efter at prøve – men som meget få i realiteten får lov til i praksis: nemlig at have en karriere som professionel musiker.