Ea har droppet det faste job og er blevet iværksætter for at afhjælpe en overset minoritets alvorlige udfordringer

Trods stigende fokus på inklusion oplever mennesker med handicap ofte komplicerede udfordringer. Ikke bare i privatlivet, men også i arbejdslivet. Det problemfelt har iværksætteren Ea Eskildsens sat sig for at forvandle til en forretning – med hjælp fra en forening og et supermarked.

Ea Eskildsen vil skabe en kursusmodel og -platform til mennesker med fysiske handikap. Småt som stort. Her vil hun hjælpe mennesker videre og genfinde livsglæden både privat og professionelt. Asger Ladefoged

Tusinder af mennesker skal hvert år lære at leve med en grad af funktionsnedsættelse. Nogle har et tydeligt handicap, andre lever lidt mere i det skjulte. De skal alle navigere i et privat- og arbejdsliv, hvor emner som stigmatisering, skam og ofte stress kan komme i spil.

Det er på den ene side et samfundsproblem. Det er på den anden side et problem med en løsning, der kan være forudsætningen for en forretning.