Udfordringen med at få kønsmæssig balance i de danske topledelser behøver ikke at være en gordisk knude. Nogle af de store virksomheder har allerede fået vippen balanceret – nogle af dem endda mere end det.
En af dem er IKEA A/S, der er den danske division af den internationale kæmpevirksomhed. Her blev italienskfødte Sara del Fabbro sat for bordenden i bestyrelsen i 2021, og i år blev Doris Lan, der er født i Kina, ansat som administrerende direktør. IKEA Danmarks mest magtfulde skikkelser er i dag således af hunkøn. Men når de ser rundt på andre store virksomheder i Danmark, ser billedet anderledes ud.